Falck-sagen illustrerer interessante strafferetlige problemstillinger

Konkurrencerådet har for få dage siden afgjort, at Falck Danmark A/S har misbrugt sin dominerende stilling ved at have fastlagt og implementeret en strategi om at ekskludere konkurrenten Bios Ambulanceservice Danmark A/S fra det danske marked.

Det fremgår af dagspressen, at Konkurrencerådet, efter at Falck har meddelt, at selskabet ikke agter at anfægte Konkurrencestyrelsens afgørelse, nu vil politianmelde Falck til politiet.

Falck-sagen illustrerer en række interessante strafferetlige problemstillinger:

Dawnraids og efterforskning

Konkurrencestyrelsen ransagede Falck i december 2015 ved et såkaldt "dawn raid" - et uanmeldt besøg hos virksomheden, omfattende dens lokaler, transportmidler, regnskaber, forretningspapirer og ikke mindst e-mails.

Falck har oplyst, at selskabet hele tiden har arbejdet sammen med Konkurrencestyrelsen, herunder ved at hjælpe med at downloade Falcks centrale server – en proces som afhængigt af omfanget kan tage flere dage.

Konkurrencestyrelsen har siden ransagningen efterforsket sagen, herunder ved gennemgang af de fundne dokumenter og e-mails og ved høring af Falck. En proces, der altså har strakt sig over flere år, og som nu er mundet ud i en afgørelse på 200 sider.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, som er den afdeling hos anklagemyndigheden, der efter aftale med Konkurrencestyrelsen efterforsker alle danske konkurrencesager, må herefter forventes at modtage en anmeldelse fra styrelsen og vil herefter indlede deres egen efterforskning.

Er det overhovedet strafbart

For at kunne straffe for overtrædelse af en særlovsbestemmelse - som fx konkurrencelovens § 11, stk. 1, og artikel 102 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) for misbrug af dominerende stilling - skal de faktiske omstændigheder, der beskriver forbrydelsen alle være opfyldt.

Det er således ikke nok for at kunne straffe for overtrædelser med en strafferamme på under 4 måneder at have en intention om at misbruge sin dominerende stilling. Et gerningsindhold skal - som det hedder - være realiseret. Det kan sikkert diskuteres i en sag som den foreliggende.

SØIK har i forbindelse med deres behandling af en straffesag en almindelig forpligtelse til at efterprøve, om der er det fornødne grundlag for at straffe. Det kaldes objektivitetsprincippet, og det indebærer, at anklagemyndigheden ikke blot skal påse, at skyldige drages til ansvar, men også at uskyldige ikke strafforfølges. 

Og det gælder, uanset at der måtte foreligge en erklæring fra en mistænkt gerningsperson, virksomhed eller medvirker om villighed til at betale en bøde.

Medvirken

Straffelovens almindelige regler om medvirken gælder også for overtrædelser af konkurrenceloven.

Det vil sige, at enhver aktør - selskab eller person - der har deltaget i aktiviteternes med "råd, dåd eller tilskyndelse" i princippet vil kunne straffes, hvis der kan føres det tilstrækkelige bevis for, at de pågældende har haft forsæt til at være en del af den fulde forbrydelse.

"Råd" omfatter fx forskellig form for vejledning, og "dåd" omfatter en handling eller gerning og omfatter al deltagelse, der består i at foretage forberedende eller iværksættende handlinger. 

Det kunne således i princippet være handlinger udført af forskellige konsulenter eller rådgivere.

Bøde eller fængsel

Der kan ikke gives fængselsstraf i en sag om overtrædelse af konkurrencelovens § 11. Det kan kun ske i kartelsager. Bøde er den højeste straf, der kan gives til virksomheder eller personer.

En bøde kan potentielt løbe op i 10 pct. af den overtrædende virksomheds omsætning. Hvor stor en eventuel bøde kan blive, afhænger af, hvor alvorlig SØIK (eller i sidste ende domstolene) vurderer, at overtrædelsen er. En alvorlig overtrædelse udløser et grundbeløb på 4-20 mio. kr., mens en meget alvorlig overtrædelse starter fra et grundbeløb på 20 mio. kr. Desuden bliver der lagt vægt på, hvor lang tid overtrædelserne har stået på. Bøden udregnes på baggrund af et gennemsnit af virksomhedens omsætning over tre år.

En overtrædelse af konkurrencereglerne kan også få konsekvenser for en virksomheds mulighed for at byde ind på offentlige opgaver i fremtiden. I så fald skal en virksomhed dokumentere, at den har samarbejdet med myndighederne, og at den har foretaget Compliance-foranstaltninger mv., som gør, at noget sådant ikke kan ske igen.