Løkke vil nedlægge Sundhedsplatformen. Er det klogt?

Lars Løkke har tilsyneladende besluttet sig for, at det er tid for at sige endeligt farvel til Sundhedsplatformen. Efter tre år med højlydte diskussioner om øget arbejdsmængde og problemer med patientsikkerheden har blå blok fået nok og vil skære igennem. Løkkes løsningen er at tage det it-system, som Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark allerede har valgt, og gøre det landsdækkende. Systemet hedder Systematic-EPJ. Umiddelbart lyder det som en nem løsning på de evige problemer med Sundhedsplatformen. Men måske skal Løkke og Co. tøve en kende. For det jyske EPJ-system løser måske nok de umiddelbart synlige problemer, men kan det også løse de mindre synlige, men vigtigere udfordringer?

Danmark er for lille til flere IT-sundhedssystemer

Bag ønsket om at nedlægge Sundhedsplatformen ligger idéen om, at Danmark er for lille til at have forskellige it-sundhedssystemer i regionerne. Vi er kun 5 mio. mennesker og et land, man kan køre igennem på fem timer. Det virker handlekraftigt at slå fast, at alle regionerne skal have det samme it-system på hospitalerne, så data kan flyde frit mellem hospitalerne. Men måske er det ikke her, at skoen virkelig trykker? Som medarbejder på Rigshospitalet kan man godt få adgang til de nødvendige oplysninger om en borger fra Ringkøbing, som har fået et hjertetilfælde på en ferietur til København. Den slags data koordineres allerede gennem “sundhedsjournalen” under Sundhed.dk.

Sammenhæng mellem sektorerne

Hvad der derimod er et kæmpe problem med enorm betydning for patientsikkerhed og patientoplevelse i Danmark, er koordinationen af viden og data mellem hospitalssektoren og kommunerne. Hvordan sikrer vi, at der aldrig er problemer med, at kommunen ved besked om, at Fru Jensen er blevet udskrevet til eget hjem og skal have renset sine sår morgen og aften? Eller at Hr. Kristensen skal have tilbudt fysioterapitræning to gange om ugen lige efter behandling for hjerneblødning, så han hurtigst muligt kan få sin hverdag tilbage igen? Ligegyldigt hvilket it-system, hospitalerne bruger nu eller fremover, bør det være en topprioritet, at systemet kan udveksle data med kommunernes systemer.

Sundhedsdata fra hverdagen skal for alvor i brug

En anden vigtig udfordring indenfor sundhedssektoren er, at vi som patienter i stigende grad begynder at lave vores egne hverdagsmålinger af sundhed. De data, sundhedssystemet har om os, giver kun et meget lille indblik i om en medicinsk behandling faktisk virker. Hverdagsmålinger af f.eks. lungefunktion, udsving i blodsukker eller stigning i blodtryk giver et langt mere præcist billede af vores sundhedstilstand. Det er en gammel sandhed, at det ikke er de to uger mellem jul og nytår, som gør, at man tager på i vægt, men snarere de 50 uger mellem nytår og jul. På samme måde er det essentielt for fremtidig behandling af patienter, at it-systemerne kan integrere og kombinere hverdagsdata med systemets data.

Bøvlet med at tilpasse Sundhedsplatformen til danske forhold og ønsket om ét nationalt it-sundhedssystem må ikke overskygge, at sammenhæng på tværs af sektorer og integration med sundhedsdata fra hverdagen er nogen af de vigtigste udfordringer, vi skal have løst, og derfor væsentlige krav ved valg af it-system. Og her fremstår Systematic-EPJ ikke som et indlysende bedre valg end Sundhedsplatformen.