Fra Not-In-My-Back-Yard til Local Tech innovation

For ganske nylig offentliggjorde Vattenfall at de ville udsætte deres millioninvestering i deres stort anlagte CO2-lagringsteknologi (CCS) i Nordjylland. Hvorfor? Naboerne vil ikke ha’ det. De mener det er både miljøskadeligt og farligt.

Den hændelse er værd at bide mærke i, hvis man har til hensigt at skabe klimaløsninger til det 21. århundrede.

I England sker det samme inden for vindmølleparker. Ud af alle vindmølleparker der kunne bygges i England inden for de sidste 5 år, er 80% ikke blevet bygget på grund af manglende lokal opbakning. Jeg gentager: Firs procent.

Lad os ikke begræde den manglende opbakning, men i stedet gå lige til kødet: De klimaløsninger, især energiløsninger, vi må skabe over de næste årtier, for at møde de vækstrater der forventes af klimateknologi-virksomheder, vil i høj grad bestå af løsninger, som kan skabe decentral energiproduktion. Decentral energiproduktion sker, når der lades el op i garagen til elbilen, eller når solceller og tag-vindmøller på ens tage skaber energi. Decentral energiproduktion; ikke central energiproduktion fra centraliserede kraftværker som i det 20. århundrede.

Så langt, så godt. Men decentral energiproduktion kræver, at lokalsamfund skal involveres langt mere effektivt for at skabe den fornødne energi. Det kræver, at lokalsamfund forstår deres rolle som lokale energi-producenter. Lokalsamfund, ned til den mindste borger, er ikke længere energi-modtager, men energi-medejer og medansvarlig. Det er en ny rolle for lokalsamfundene rundt om i Danmark (for ikke at glemme lokalsamfund i EU, USA og resten af verden). Lokalsamfundene skal lære at forstå, at de spiller en aktiv rolle, for at realisere fremtidens klimaløsninger. Og dét kræver igen, at man skaber brugerdrevne klimaløsninger; man kunne kalde det Local Tech.

Et bud på en definition på Local Tech: ”En metode om hvordan lokalbefolkninger involveres i miljøprojekter for at føle ejerskab og engagement, for, på sigt, at ændre adfærd således, at miljøprojektet modtager det nødvendige input til at skabe varig vedligeholdelse.”

Ét eksempel på Local Tech, er et projekt vi selv arbejder med på Bornholm, hvor lokal produktion af bioethanol af affald, vil være en af de første steder i verden, hvor strategisk involvering af lokalsamfundet danner grundlaget for hele energiprojektet. Hvis ikke lokalsamfundet er overbevist om fordelene ved bioethanol-produktionen, vil de ikke kunne se meningen med at sortere deres affald, og millioninvesteringen i et 2. generations bioethanol ville være nytteløs. Ligesom fiaskoen i Nordjylland.

Det man kan lære er:

- Involver lokalbefolkningen tidligt i klimaprojekter.
- Lav ikke borgermøder, men skab bruger-indsigter.
- Skab engagement og ejerskab om miljøprojektet i lokalsamfundet.
- Sigt efter at forstå motiverne for de 4 målgrupper der udgør et lokalsamfund: Virksomheder, Det Offentlige, Landmænd og Borgere.
- Formidl på fyndig, sandfærdig og saglig vis om projektets udvikling og lokalsamfundets rolle heri.
- Følg op.

Det er vores erfaring, at lokalsamfund er villig til at gå på kompromis med deres adfærd eller deres fysiske udsigt, hvis de forstår meningen med klimaprojektet. Dén del af de miljøteknologiske ingeniørbedrifter, der også involverer adfærdsmotivation, kan dermed kontrollere risikoen ved NIMBY (Not In My Back Yard)-effekten og få udført deres projekter inden for den planlagte tid og inden for det planlagte budget. Til glæde for alle – inklusiv miljøet.