De unge generationer, kvinderne og verdensmålene udfordrer erhvervslivet

For fem-ti år siden begræd jeg kvinders manglende position på det danske arbejdsmarked. Jeg savnede desuden initiativer til et mere økonomisk, menneskeligt, etisk og bæredygtigt erhvervsliv.

Jeg har i mange år skrevet bøger, artikler og blogindlæg om den kollisionskurs, vi er vidner til på arbejdsmarkedet.

Ofte er mine ord blevet mødt med hovedrysten og en attitude, der signalerede:Det er lidt synd for hende, det lille pus, at hun ikke rigtig har fattet, hvad begavet forretningsdrift for alvor går ud på.

Nu ser denne kedelige tendens med at være lettere nedladende over for kvinder for alvor ud til at indtage sin plads i historiebøgerne. Der hører den også hjemme, for den er ved at være godt gammeldags antikveret.

For dem, der kikkede skævt til mine analyser, forudsigelser og anbefalinger - det var for øvrigt ofte hvide, ældre mænd i store stillinger med et prangende netværk og adgang til flere hvide, ældre magtfulde mænd – ser nu ud til at blive presset hårdt med hensyn til deres måde at udøve ledelse og virksomhedsdrift på. Det pres vil især komme fra kvinderne, de unge generationer og fra bæredygtighedsforkæmperne, og i fremtiden vil disse hvide, ældre nøglepersoner opleve et så kolossalt pres, at de vil være færdige med at ignorere det.

En dagsorden, der vil noget

I sidste uge afholdt jeg et møde med gæve, geniale, brave Anne-Louise Thon Schur.

Til dem af jer læsere, der ikke ved, hvem denne 48 årige kvinde er, kan jeg oplyse, at hun er en af de første og førende bæredygtigheds- og CSR-forkæmpere herhjemme (Corporate Social Responsibility). Hun er uddannet økonom og har – foruden udstationeringer i Afrika, sociale audits for EU samt CSR-strategier for Udenrigsministeriet - haft job som Director and Head of Sustainability and International Development hos PwC Danmark. Derudover har hun været rådgiver for nogle af de helt store drenge og piger herhjemme og i udlandet.

I 2016 etablerede hun sammen med en række forretningspartnere virksomheden SDG Invest, som er en succesrig investeringsforening, hvis portefølje og aktieanbefalinger udelukkende omfatter virksomheder, der går forrest med SDG-mål for bæredygtighed.

Et los får de, der handler med gambling, alkohol, tobak og porno eller gør sig i olie og fossile brændstoffer.

Dem, der forurener, eller på andre måder behandler kloden med manglende etisk overvågenhed, får meget præcist at vide, hvad de skal rette op på, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at optræde på listen over virksomheder, der lever op til SDG-målene. Det er der pt. 55 virksomheder, der gør.

De øvrige godt 65.000 virksomheder har endnu ikke bestået den scoretest, der med sine 42 grundige og gennemarbejdede parametre har vurderet virksomhedernes lederskab, bæredygtighed og etiske forretningsførelse. 

Til mit spørgsmål om, hvorfor ikke flere virksomheder retter deres fokus på bæredygtighed, svarer Thon Schur: ”Langt de fleste topledere anser CSR som overflødigt, og de har ikke set hvor bydende nødvendigt, det er at agere mere forsvarligt og cirkulært. De er af den gamle skole, og de tror ikke, at bæredygtig virksomhedsdrift er relevant for dem."   

Og hun fortsætter: ”De gamle generationer forstår ikke denne del af fremtiden, og deres forretningsmodeller passer ikke til de mange unge, der snart bliver en del af arbejdsmarkedet.”

Hun har ret

I september 2018 udgav jeg en ledelsesbog om de unge generationer. I forbindelse med mit arbejde til bogen opdagede jeg, hvor meget begrebet ansvarlighed driver de unge, og hvordan nye trends findes blandt dem, der i en meget nær fremtid bliver landets beslutningstagere.

Mange unge har mistet troen på velfærdsstaten og på de ledere, der deltog i festlighederne. De vil ganske enkelt ikke være med til at køre samfundet ud over kanten længere.

Nye aktieinvesteringer vil ændre eksisterende magtstrukturer

Jeg tror, ligesom Anne-Louise Thon Schur, at der er fremtid i at tænke i bæredygtig aktieinvestering. Især i at holde sine penge langt fra dem, der ikke sikrer de unge generationers fremtid på kloden.

Det glæder mig at have fået bekræftet, at fremtidens borgere er særligt interesserede i at investere deres midler bæredygtigt. De unge vil nemlig – på trods af adskillige benspænd fra nuværende magtorganer – meget gerne gøre det rigtige.

Men hvor efterlader det eksempelvis pensionskasserne, storbankerne og mange af de producenter, der lige nu fifler med etikken på profittens alter?

Forhåbentlig i en tilstand, hvor de falder bag af dansen og lander bardus på deres krøllede hale.