Verden i 2019 - lavere vækst, højere inflation

Thomas Harr
BLOGS Af

Denne gang kigger jeg fremad mod 2019, der både vil byde på masser af udfordringer men også muligheder. USA skruer ned for det finanspolitiske blus, pengepolitikken strammes, og der vil stadig være spændinger på handelsfronten, så verdensøkonomien bremser lidt op, men kerneinflationen stiger både i USA og euroområdet. Alt dette kan give endnu højere risikopræmier på finansielle aktiver i de kommende måneder, og de kan muligvis også komme lidt for højt op og dermed give gode muligheder for investorerne. Dollaren styrkes på kort sigt, euroen på lidt længere sigt. Markedsrenterne skal højere op i euroområdet. Svensk økonomi skifter ned i et lavere gear – Norge op. Den norske krone styrkes i forhold til den svenske.

Skattelettelserne og de større offentlige udgifter, der blev annonceret i USA sidst i 2017 og starten af 2018, vil stadig komme amerikansk økonomi til gode næste år, men i mindre grad end i år. Højere renter på boliglån og virksomhedsobligationer vil lægge en dæmper på investeringerne, men privatforbruget vil stadig nyde godt af solid jobvækst og høj forbrugertillid. Handelskrigen vil sætte kinesisk økonomi under pres i begyndelsen af 2019, og det går ud over den globale industri og eksporten i euroområdet. Jeg regner med, at USA og Kina bliver enige om en handelsaftale i 2019, men det vil tidligst slå igennem i tillidsindikatorerne fra 2. kvartal.

I euroområdet stiger lønvæksten, mens den samlede inflation falder, til gavn for privatforbruget. Finanspolitikken i euroområdet bliver formentlig mere lempelig næste år, især i Italien, men også i Tyskland og Frankrig. Jeg venter, at væksten i euroområdet falder til 1,6 % i 2019 fra 1,9 % i 2018, men væksten bliver højere næste år end i 2. halvår 2018. Erhvervs- og forbrugertilliden og dermed den økonomiske vækst kan blive ramt af en eventuel konfrontation mellem den italienske regering og EU, den politiske usikkerhed i Frankrig og Tyskland, valget til EU-Parlamentet i maj næste år og Brexit. Italien er den største risikofaktor for Europa efter min mening, men jeg ser nu en god chance for et kompromis med EU om Italiens offentlige underskud.

Højere kerneinflation og flere renteforhøjelser i USA

Med et stramt arbejdsmarked og højere lønvækst i USA er der udsigt til, at PCE-kerneinflationen – Federal Reserves foretrukne inflationsmål – stiger i 2019, selv om den stærke dollar og faldende energipriser kan trække i modsat retning. Jeg regner med, at Fed sætter renten op her i december og mindst to gange mere i 2019, da de gerne vil bringe renten tættere på 3 %, der er deres skøn for ‘ligevægtsrenten’, hvor pengepolitikken hverken er lempelig eller stram. Sandsynligheden for, at Fed stopper renteforhøjelserne tidligere, er ganske vist klart steget, men jeg mener, at markedet overvurderer denne mulighed.

Højere kerneinflation i euroområdet og slut med ECB’s obligationskøb

Lønvæksten i euroområdet steg i 3. kvartal til det højeste niveau siden 2008, og der var fremgang i lønvæksten over en bred kam i eurolandene. Det vil trække kerneinflationen i det fælles valutaområde op i de kommende år, selv om det er usikkert, hvor hurtigt højere lønvækst slår igennem i kerneinflationen. Jeg venter en gradvis stigning i kerneinflationen i euroområdet til 1,5 % sidst i 2019 og 1,7 % et år senere. Den Europæiske Centralbank afslutter obligationsopkøbene i denne uge. De vil desuden annoncere nye ekstraordinære lån til bankerne (‘TLTRO’) i 1. kvartal, der så sættes i værk i 2. kvartal, og forhøje renten med 20bp i 4. kvartal.

Høje risikopræmier giver muligheder

Hvad vil kombinationen af lavere vækst, højere inflation og strammere pengepolitik betyde for finansmarkederne i 2019? Som jeg tidligere har været inde på, mener jeg, at risikopræmierne på finansielle aktiver skal længere op i de næste par måneder, i takt med at forventningerne til væksten falder, og likviditeten strammer til. Det kan især gå ud over aktier, kreditobligationer og emerging markets. Men når vækstforventningerne på et tidspunkt stabiliserer sig, og/eller centralbankerne trykker på pauseknappen, kan de høje risikopræmier give attraktive muligheder for investorer.

Dollaren styrkes på kort sigt – euroen på lidt længere sigt

På valutamarkederne vil den høje amerikanske rente styrke den amerikanske dollar på kort sigt mod de fleste valutaer, inklusiv euroen. Jeg tror dollarstyrkelsen slutter, når væksten i verdens øvrige regioner begynder at hale ind på USA, og Fed er færdig med at stramme pengepolitikken. Desuden vil der begynde at strømme kapital til euroområdet og den undervurderede euro, når den første renteforhøjelse i euroområdet rykker nærmere.

Markedsrenter i euroområdet skal højere op

Ser vi på rentemarkederne, så indregner de stort set ingen renteforhøjelser i euroområdet i 2019. Dermed undervurderer de udsigten til renteforhøjelser, og markedet bør efter min mening fokusere mere på de stærke løntal, der spiller en stor rolle for ECB’s vurdering af økonomien og behovet for renteforhøjelser. De tyske markedsrenter er derfor for lave i øjeblikket, og jeg mener, at den tyske 10-årige statsobligationsrente snarere bør ligger i et interval på 30-75bp end på de aktuelle 25bp.

Norge skifter op i et højere gear, Sverige ned

Efter et år med konvergens i de skandinaviske lande bliver 2019 et år med divergens. Jeg regner med, at norsk økonomi skifter op i et højere gear, mens Sverige bremser op, både på grund af globale og lokale faktorer. Konjunkturerne i Sverige er i tættere samklang med Europa, end det er tilfældet i Norge. Sverige går derfor ned i gear i takt med Europa. Desuden er der i Sverige et mismatch mellem udbud og efterspørgsel på boligmarkedet, og jeg tror det rammer boligpriserne og -investeringerne i 2019. I Norge er der høj vækst i olieinvesteringerne, og samtidig er marginalomkostningerne i olieproduktionen faldet meget. Jeg regner derfor med, at Norges Bank sætter renten op mindst to gange i 2019. Sveriges Riksbank lægger an til en renteforhøjelse her i december og en mere til sommer, men vil være udfordret at lav kerneinflation, når vi ser længere frem. Alt i alt venter jeg derfor, at den norske krone styrkes i forhold til den svenske i 2019.


 

Se flere blogs



Profil

Thomas Harr

Thomas Harr

ph.d., Global Analysechef i Danske Bank
Thomas Harr blogger om de globale og nordiske økonomier, deres samspil med politik, og hvad dette betyder for finansmarkederne.

Thomas Harr er global analysechef i Danske Bank med ansvar for bankens analyse af makroøkonomi samt valuta- og rentemarkederne. Inden han kom tilbage til Danske Bank i sommeren 2014 arbejdede han 7 år i Singapore hos den engelske bank Standard Chartered, hvor han havde ansvaret for bankens valuta- og renteanalyse i Asien. Thomas har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og Master i økonomi fra London School of Economics.