Brexit er blevet lige så svært som forudsagt

Hvis den Brexit-aftale, som EU og Storbritannien er nået til enighed om, bliver en realitet, forbliver Storbritannien de facto i EU i lang tid endnu. Andre muligheder er i spil, men briterne kan nok sige farvel, men helt forlade Europa kommer de ikke til at gøre.

Jeg forudsagde lige efter den historiske Brexit-afstemning, at den bare var én scene i et langstrakt drama. ”Handlingen vil udspille sig i mange akter i årene fremover, inden Storbritanniens eventuelle brud med EU nærmer sig en realitet”, skrev jeg her på bloggen i juni 2016. Det er en forudsigelse, der holder stik den dag i dag, som den seneste udvikling med al tydelighed har dokumenteret.

Nu har vi set EU og Storbritannien nå til enighed om en aftale, der på overfladen fastsætter betingelserne for briternes udtræden. Men kernen i aftalen er sådan set, at udtrædelsesprocessen bliver en langstrakt affære med en overgangsperiode på 21 måneder, der kan forlænges i det uendelige, og at briterne på lange stræk fortsat er underlagt Bruxelles’ regler.

Efter min vurdering venter der fortsat en langstrakt proces på mange år, før Brexit er en fuldbyrdet realitet.

Skuffede Brexiteers

Det er en torn i øjet på de mest hærdede Brexiteers, selv om premierminister Theresa May ellers gør en dyd ud af at fortælle, at aftalen var den bedst opnåelige. Men i forhold til Brexit-tilhængerne taler hun for døve øren.

Det har dog hele tiden været min forventning, at aftalen ikke kunne blive et britisk tagselvbord. Vi har at gøre med en af de sværeste politiske forhandlinger og aftaler nogensinde. Derfor er det ikke overraskende, at mange af Brexit-tilhængerne er skuffede over aftalens indhold, fordi deres gyldne løfter har været umulige at indfri, og aftalens indhold er milevidt fra det, de havde stillet briterne i udsigt.

Regeringskaos i London

I første omgang fik Theresa May godt nok umiddelbar opbakning fra sin regering, der nikkede ja til aftalen, men så begyndte kaos og drama ellers igen. Efterfølgende måtte hun se fire ministre, herunder Brexit-minister Dominic Raab, sige bye-bye til hendes kabinet i utilfredshed med aftalen, som efter deres mening var endnu af afgivelse af suverænitet til Bruxelles. Dermed opstod der straks tvivl om, hvorvidt aftalen har en chance for at blive vedtaget i Underhuset.

Den tvivl er lig med en stigende risiko for et hard Brexit – altså at briterne forlader EU den 29. marts kl. 23.00 uden nogen aftale og overgår direkte til WTO-regler. Konsekvenserne af det vil være voldsomme og lamme Storbritanniens handel med omverdenen og landets fremstillingsindustri, som er afhængig af en velfungerende forsyningskæde. Man kan ligeledes forvente tumult på de finansielle markeder i tilfældet hard Brexit.

Det er det værst tænkelige scenarie og heldigvis også et af de mest usandsynlige scenarier. Men risikoen forhard Brexiter steget som følge af det politiske kaos, der har hersket i Storbritannien på det seneste og Brexit-tilhængernes mildt sagt lunkne modtagelse af skilsmisseaftalen. Hverken EU eller briterne har dog interesse i en skilsmisse uden aftale, og der arbejdes hårdt for at undgå det, og det er nok den tungestvejende grund til, at risikoen for det stadig er begrænset.

Alternative til hard Brexit

Heldigvis findes der andre muligheder. Jeg anser trods alt stadig en vedtagelse af den aftale, der ligger på bordet som den mest sandsynlige og også den mest beroligende for de finansielle markeder. Og hvis det ikke er muligt, kan man trods et heftigt tidspres godt nå at lave små justeringer af aftalen med EU-27 senest til januar, så den har bedre mulighed for at glide igennem Underhuset.

Andre løsninger er dog også stadig mulige og kan nødtvunget komme i spil, hvis det hele falder på bordet.

Theresa May kan blive tvunget til gå af, og der kan komme nyvalg, så en ny britisk – formentlig stadig konservativ – regering kan udskyde udtrædelsesdatoen og forhandle en ny aftale på plads. Det er ikke specielt sandsynligt, og tiden er knap, fordi deadline er i maj, hvor der er valg til Europaparlamentet – og her skal briterne jo ikke opstille kandidater, når de er på vej ud af EU.

Ny Brexit-afstemning? Næppe

En anden mulighed, som mange formentlig drømmer om i deres indre, er en helt ny Brexit-afstemning, hvor briterne ombestemmer sig og vælgerremain i stedet forleave.Jeg anser det netop for en slags drøm og et godt stykke fra virkeligheden og giver det ikke mere end 2-3 procent sandsynlighed. Hvad så efter afstemning nummer to, hvis den stod 1-1 i afstemninger – skal vi så have forlænget spilletid eller omkamp i form af en tredje afstemning for at nå frem til endelig afgørelse?  

Hele Brexit-forløbet vidner om, at der er en grænse for, hvor langt EU kan strække sig i forhold til briterne. Gør de en udtræden for attraktiv, vil de fodre den skepsis, der er i store dele af befolkningerne i andre medlemslande.

Her må man rose de tilbageværende 27 medlemslande for indtil videre at have stået last og brast og holdt sammen på tøjlerne.

Manglende refleksion i Bruxelles

Der hvor man måske kunne efterlyse lidt mere selvrefleksion er, når det gælder årsagerne til, at et stort og vigtigt medlemsland som Storbritannien i det hele taget ønsker at træde ud.

Jeg er med på, at briterne nok altid har betragtet sig lidt som værende på tålt ophold omkring det magtfulde bord i Bruxelles, men når det kommer til stykket, ender det nok med, at briterne kommer til at rette sig efter den sidste strofe i The Eagles’ kæmpehit Hotel California:

”You can check out anytime you like, but you can never leave”.