Hvilke rettigheder har whistleblowere egentlig i Danmark?

Det er vist unødvendigt at opremse alle de sager i ind og udland, hvor whistleblowere - måske med risiko for alvorlige personlige konsekvenser - har været afgørende for afsløring af omfattende uregelmæssigheder i store virksomheder eller organisationer.

En whistleblower er en person, der informerer om forhold, som vedkommende mener, er kritisable eller direkte ulovlige - og derfor bør komme til offentlighedens kendskab. Ordet refererer til fodbolddommere og dommere i andre sportsgrene, der blæser i fløjten, når de ser en strafbar handling.

Ofte påpeger whistlebloweren problemer i selskaber, institutioner eller organisationer, hvor personen selv er ansat, tidligere har været ansat eller på anden måde har en relation til. Whistleblowere kan risikere at begå ulovligheder, når de lækker sådanne oplysninger.

I en række retssystemer er indført regler, som håndterer whistlebloweres retsstilling. Særligt markante er de amerikanske regler, der muliggør udbetaling af belønning til visse whistleblowere. Belønninger i sager, hvor det amerikanske finanstilsyn er involveret, kan fx udgøre mellem 10 og 30 pct. af midler over 1 mio. dollar, som tilsynet opnår ved at føre en sag mod den, der fløjtes om.

Sådan er situationen ikke i Danmark, men hvad er egentlig whistlebloweres retsstilling efter dansk ret?

1. I Danmark er der kun i begrænset omfang specifikke regler, der beskytter whistleblowere (udover den almindelige ytringsfrihed i grundloven).
2. Der foreligger alligevel whistleblower-ordninger i Danmark på specifikke områder. Der er fx en forpligtelse til etablering af whistleblower-systemer i den finansielle sektor, og en ordning for politi og anklagemyndighed mv. er på vej. Dertil kommer, at en lang række virksomheder har etableret whistleblower-systemer på frivillig basis. Over 680 virksomheder (juli 2018) i Danmark har i dag en whistleblower-ordning, hvor medarbejdere anonymt kan afsløre svindel, korruption og uetisk adfærd. Det er en stigning på 80 pct. siden 2015. Når der etableres sådanne ordninger, vil der normalt også være en vis arbejdsretlig beskyttelse af whistleblowere.
3. I dansk ret er der bestemmelser, der hæmmer muligheden for whistleblowing. Det gælder for eksempel en funktionærs loyalitetspligt over for arbejdsgiver, der indebærer, at denne ikke må skade virksomheden og en offentligt ansats almindelige tavshedspligt (med mindre offentliggørelse er i offentlighedens interesse).
4. Men der kan være nye regler på vej. EU-Kommissionen har den 23. april 2018 fremsat forslag om yderligere beskyttelse af whistleblowere i EU. Der har været udbredt enighed om, at EU-landene ikke har gjort nok for at beskytte whistleblowere, selvom de ofte spiller en afgørende rolle i bekæmpelse af kriminalitet.
5. I forslaget til de nye regler indgår der en række beskyttelsesforanstaltninger for de enkelte whistleblowere, herunder om ret til gratis juridisk rådgivning, sikring af whistlebloweres rettigheder over for arbejdsgivere. Der foreslås blandt andet nye regler vedrørende omvendt bevisbyrde og formodning om uskyldighed i relation til blandt andet afskedigelse, regler om ikke-ansvar for videregivelse af informationer samt beskyttelse i forbindelse med retshandlinger mod dem.
6. Den danske straffelov giver ikke som de amerikanske regler mulighed for betaling af dusør til en whistleblower. Men det kan dog i en straffesag betragtes som en formildende omstændighed for en whistleblower - som også selv er gerningsmand, fordi vedkommende måske har deltaget i en virksomheds ulovlige handlinger - hvis denne har givet oplysninger til myndighederne, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre. En whistleblower kan dermed i en sådan situation få strafnedsættelse eller i særlige tilfælde endog strafbortfald. Dette gælder for eksempel i sager om omfattende eller alvorlig økonomisk kriminalitet. Retspraksis er dog meget sparsom.

Alt i alt er det altså begrænset, hvad der på nuværende tidspunkt er af regler i Danmark til beskyttelse af whistleblowere, men regler i EU-regi og dermed også i Danmark kan være på vej. Det bliver spændende at se, om forslaget bliver en realitet.

Under alle omstændigheder vil der dog fortsat i EU være langt til den massive beskyttelse af whistleblowere, der findes i de amerikanske regler.