Samtidstanker

Kære du,

Du som hævdes i Berlingske, Politiken, BT og Nationen,

men som findes i Weekendavisen.

Du som nu forarges af Niko Grünfeld og Britta,

men som ikke kan mønstres af CumEx, Shanjay og de mange millioner og millarder.

Du som vogtede om det stuerene

og faldt for håndtryk, smykker og ulvehegn.

Fis og fake news.

Du, ja, dig,

Du som satte tæring efter næring,

der nu hylder afguder og lånte biler for lånte penge.

Du som var banken man kunne regne med,

som blev til mændene, der plyndrede europa.

Du som var den rettidige omhu,

men nu er klaveret, der spiller på Titanic.

Bakkens top.

Afgrundens rand.

Kom nu, du.

Du som var Olsen Banden og Kim Larsen.

Ramasjang mig her og Youtube mig der.

Digitale vuggestuer.

Du som var liberal, socialdemokrat, konservativ.

Etik over jura.

Korte arme.

Panopticonsmeningsdannelse.

Du som var nej-tak til atomkraft,

og ja tak til mangfoldighed,

og vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Pontius Pilatus.

Hvor blev du af?

Tju Bang Chokolade Mand.

Du som var en ven, man ikke havde mødt,

men som nu er frygt og laveste fællesnævner.

Her fra min verden går.

Undermåler.

Du som var grøn,

før du blev blå.

Du som var frihed,

og fællesskab.

Før du blev frygt, afdrag og egen vinding.

Tæt på sandheden.

Du som mærkede,

og følte,

og turde.

Om tre kvarter er kampen slut.

Hvad gør vi nu,

Lille du?