Er de dumme og dovne på Lundbeck, siden de bliver ved med at producere fejlslagne studier?

Tove Holm-Larsen
BLOGS Af

Lundbeck er på forsiderne med endnu et negativt fase III studie, og aktierne styrtdykker. Men hvad er det, der sker for Lundbeck? Er de bare lidt dummere og mere dovne end resten af branchen? Det er næppe sagen. Det handler snarere om, at Lundbeck har kastet sig over et sygdomsområde, som er super svært, men som til gengæld også rummer nogle af de største sygdomme med meget få eksisterende behandlingsmuligheder.

Lundbecks område er notorisk svært at udvikle medicin til.

Det psykiatriske/neurologiske sygdomsområde, som Lundbeck bevæger sig indenfor, er berygtet for de mange floppede fase III-studier. F.eks. viste en stor undersøgelse af Cummings og kollegaer i 2014, at 99,6 pct. af kliniske studier i Alzheimers udført mellem 2002 og 2012 var mislykkedes. Det samme billede gør sig gældende for muskelsvinds-sygdommen, ALS, hvor Petrov og kollegaer i 2017 skrev en artikel med den sigende titel: "ALS: 20 år med mislykkede forsøg". I artiklen gennemgår de over 60 forskellige molekyler, som alle er blevet testet – og floppet. Det er altså ikke kun Lundbeck, der har problemer med negative studier.

Hvorfor er det så svært?

Lad os slå fast med det samme, at listen over grunde til fejlslagne studier i Lundbecks område er lang. Først og fremmest ved vi bare markant mindre om hjernen, end vi f.eks. ved om nyrerne. Den manglende viden betyder, at sygdommene ofte dækker over en temmelig heterogen gruppe af patienter, hvor det ikke er nemt at få et gennemsnit af den medicinske effekt til at blive meget større end gennemsnittet af placebo eller en anden medicin. Variansen er simpelthen for stor. Det gælder f.eks. indenfor skizofreni og angst.


Derudover er placeboeffekten et stort problem. Det er placeboeffekten i rigtigt mange sygdomsområder, men den psykologiske påvirkning af bedre lægekontakt, nogle der tager ens problem alvorligt, samt mangel på objektive målepunkter giver det psykiatriske område en absolut førertrøje indenfor tårnhøj placeboeffekt.


Endelig plager det også området, at dyremodeller historisk har været dårligere til at forudsige effekten af psykiatrisk/neurologisk medicin, end de har i mange andre, mindre komplekse sygdomme.

Hvorfor bliver firmaer som Lundbeck alligevel ved?

Det er således svært at påvise effekt indenfor Lundbecks område, men hvorfor bliver de så ved, kunne man fristes til at spørge. Det skyldes formentligt, at det psykiatriske/neurologiske sygdomsområde dækker over nogle af de største "unmet needs" indenfor medicinalverden. WHO anslår, at 350 mio. mennesker på verdensplan lider af depression, mere end 21 mio. lider af skizofreni, og over 46 mio. mennesker lever med forskellige typer af demens – et tal som kun forventes at vokse.

I disse og en række andre psykiatriske/neurologiske sygdomme er der enten ingen medicin eller kun medicin med relativ lav effekt på markedet. Det er helt anderledes end f.eks. indenfor diabetesområdet, hvor det efterhånden er svært at forbedre den tilgængelige medicin yderligere.

Hvad så nu Lundbeck?

Der er altså stadig meget stor brug for medicin indenfor Lundbecks sygdomsområde og stadig mange patienter, der lider voldsomt. Men der er i sandhed også stor interesse for at udvikle ny medicin indenfor området. I 2017 var der således 2542 forsøg i gang indenfor det neurologiske område. Så Lundbeck er i hård konkurrence.

Lundbeck har endnu et fase III-studie i gang med samme molekyle, hvor de stadig er i rekrutteringsfasen. Umiddelbart er patientgrupperne meget tæt på det tidligere forsøg, så det bliver spændende at følge, om Lundbeck, når de har haft tid til at gennemanalysere dataene fra det fejlslagne studie, helt nedlægger det sidste fase III-forsøg eller tilpasser det.

Det sidste vil formentlig forøge chancen for en kommende fase III-succes betragteligt.


 

Se flere blogs



Profil

Tove Holm-Larsen

Tove Holm-Larsen

Tove Holm-Larsen giver den økonomisk interesserede læser overblik over medicinalsektoren. Hun peger på signifikante megatrends i en kompliceret branche med vital betydning for Danmark.

Tove Holm-Larsen er ph.d. i sundhedsøkonomi og adjungeret professor på Ghent Universitet i Belgien. Hun driver rådgivningsfirmaet Pharma Evidence, hvor hun rådgiver store danske og internationale virksomheder i forbindelse med bl.a. prisforhandlinger i det meste af verden.