Aktuelle chok og risikofaktorer for økonomien og finansmarkederne

Aktuelle chok og risikofaktorer for økonomien og finansmarkederne
EU skrev torsdag til den italienske finansminister, Giovanni Tria (bill.), og bad ham afklare, hvorfor Italien i deres budgetfremskrivninger planlægger en betydelig afvigelse fra Rådets anbefalinger i henhold til stabilitets- og vækstpagten. Arkivfoto: Al
Thomas Harr
BLOGS Af

Jeg fokuserer i dag på de aktuelle chok og de fremtidige risikofaktorer, den globale økonomi og det finansielle system står over for. Som jeg skrev i sidste uge, var det bekymringen over Italiens gældssituation og de pludselige rentestigninger i USA, der udløste et fald i aktiekurserne. I den seneste uge har aktiemarkederne som forventet været uden en klar retning, men de har samlet set ligget stort set fladt.

Italien kan blive værre end brexit

Jeg tror, at uroen omkring Italiens offentlige gæld fortsat vil være styrende for de europæiske aktiemarkeder. EU skrev torsdag til den italienske finansminister, Giovanni Tria, og bad ham afklare, hvorfor Italien i deres budgetfremskrivninger planlægger en betydelig afvigelse fra Rådets anbefalinger i henhold til stabilitets- og vækstpagten – en afvigelse, der har vakt bekymring i EU-Kommissionen. EU nævner i brevet, at hullet i budgettet, svarende til omkring 1,5 pct. af bnp, er uhørt i stabilitets- og vækstpagtens levetid, og beder om et svar senest mandag middag den 22. oktober kl.12. Fredag anslog EU så en mere forsonlig tone, hvor de meldte ud, at de ikke har nogen interesse i at skabe yderligere spændinger.


Hvad, der er ganske interessant, er, at italienerne trods EU's lidt brøsige brev fra i torsdags ikke er begyndt at slå på EU igen, selv om Legas leder, Matteo Salvini, gentog, at de ønsker at ændre EU. Italien har heller ikke justeret på budgetfremskrivningerne, og jeg regner med, at svaret til EU vil være i tråd med deres Economic and Financial document fra den 4. oktober, som er budgettet, EU reagerede på i torsdags.

Mit bud er derfor stadig, at EU stiller sig afvisende over for Italiens budgetfremskrivninger og beder om at få et revideret budgetforslag inden udgangen af oktober. Det kan udløse heftig ny anti-EU-retorik fra Matteo Salvini og lederen af Femstjernebevægelsen, Luigi Di Maio. Jeg tror dog til syvende og sidst, at den italienske regering giver efter, hvis presset fra markedet bliver for stort, men markedspresset er efter min mening endnu ikke kraftigt nok.


Fredag aften nedjusterede Moody's Italiens kreditvurdering til Baa3, men udsigterne blev samtidig løftet til "stabile", hvilket var det mest positive resultat, der kunne forventes, og dette kan give støtte til det italienske obligationsmarked i de kommende dage. Jeg regner samtidig med, at S&P fastholder Italien på BBB på fredag, men nedjusterer vurderingen til "negative udsigter". Alt i alt venter jeg derfor fortsat volatilitet på det italienske obligationsmarked i de kommende uger.

Jeg ser en betydelig risiko - måske 15-20 pct. - for, at Italien kommer ud i en gældskrise i de kommende år – ikke på grund af en ansvarsløs regering, men fordi Italiens lave langsigtede vækstrate (trend) øger risikoen for en recession. En italiensk gældskrise er efter min vurdering den største trussel mod euroområdet i de kommende år, da det vil kunne smitte alvorligt af på andre lande.Udfordringen for euroområdet er, at den offentlige gæld fortsat er for høj ikke bare i Italien, men også i Frankrig, Spanien, Portugal og Grækenland.

En italiensk gældskrise udgør efter min vurdering også en større trussel mod EU end brexit. Vi fik ellers ikke et gennembrud i brexit-forhandlingerne i forbindelse med EU-topmødet i sidste uge. Jeg tror fortsat på en aftale, men det ser ud til, at vi må vente til EU-topmødet den 13.-14. december eller helt til januar, før en aftale kan underskrives. Og skulle det ende uden en aftale, så er det ikke en katastrofe. Afsmitningen vil formentlig være begrænset for de fleste EU-landes vedkommende.

Fed rasler med sablen

Renterne i USA stabiliserede sig i løbet af sidste uge, hvilket beroligede det amerikanske aktiemarked. Det til trods for, at Federal Reserve strammer tonen i det ganske interessante mødereferat fra september. Fed er efter min mening blevet stærkere i troen på, at de finanspolitiske stimuli støtter den økonomiske vækst, og at inflationen er på vej op. Interessant nok vurderer centralbanken nu, at den naturlige arbejdsløshed er lavere end tidligere skønnet, mens et par af medlemmerne i den pengepolitiske komite bemærker, at den høje vækst på det seneste også delvis kan skyldes højere vækst i produktionskapaciteten. På finansmarkederne venter man tre renteforhøjelser mere af 25 basispoint, mens Feds egne fremskrivninger indikerer fire renteforhøjelser mere. Jeg er enige i Feds fremskrivninger og ser også en vis sandsynlighed for, at vi ender med fem renteforhøjelser. Det er ikke mindst udsigten til en højere fed funds-rente, der gør, at jeg venter, at dollaren vil blive styrket yderligere, og at obligationsrenterne i USA også vil begynde at stige igen.

Risici

Men her ligger også de fremtidige risici for verdensøkonomien og det finansielle system. USA forhøjer renten på et tidspunkt, hvor det er svært at se, hvornår de finanspolitiske stimuli klinger af. Lad os for eksempel sige, at Fed sætter renten op fem gange endnu, så renten ender på 3,5 pct. ved udgangen af 1. kvartal 2020. Økonomien og det finansielle system kan så 2020 blive ramt dobbelt, hvis finanspolitikken trækker væksten ned, og de pengepolitiske stramninger samtidig begynder at gøre ondt. Det er her, de senere års finansielle excesser kan begynde at skabe problemer.


Jeg er bekymret over den kraftige vækst i højrisikolån til erhvervsvirksomheder og over prissætningen af de amerikanske aktiemarkeder, der vurderet ud fra de fleste parametre ser meget dyre ud.Dertil kommer, at der er tidlige tegn på en afmatning på det amerikanske boligmarked, hvilket er særlig bekymrende, fordi de lange realkreditrenter er steget til det højeste niveau siden begyndelsen af 2011.Det er svært at forudsige, om og hvornår de finansielle excesser slår ud i lys lue, men i dag har jeg forsøgt at påpege sårbarheder og mulige udløsende faktorer for det  finansielle system.


 

Se flere blogs



Profil

Thomas Harr

Thomas Harr

ph.d., Global Analysechef i Danske Bank
Thomas Harr blogger om de globale og nordiske økonomier, deres samspil med politik, og hvad dette betyder for finansmarkederne.

Thomas Harr er global analysechef i Danske Bank med ansvar for bankens analyse af makroøkonomi samt valuta- og rentemarkederne. Inden han kom tilbage til Danske Bank i sommeren 2014 arbejdede han 7 år i Singapore hos den engelske bank Standard Chartered, hvor han havde ansvaret for bankens valuta- og renteanalyse i Asien. Thomas har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og Master i økonomi fra London School of Economics.