En chip i hånden er bedre end ti kreditkort
Hvis du er en af dem, der næsten ikke kan vente på at få en mikrochip implanteret, så kan du godt begynde at glæde dig. De såkaldte RFID-chips er nemlig allerede begyndt at flytte ind i kroppen på mennesker. De Svenske Jernbaner (SJ) igangsatte sidste år et forsøg med chipbilletter. Og Three Square Markets, en virksomhed fra Wisconsin, har ladet sig inspirere af det svenske eksempel. De holdt simpelthen et chip-party for deres medarbejdere.
Hvis du er en af dem, der krymper sig ved tanken om at blive chippet, er det noget ganske andet.
Måske føler du et fysisk ubehag ved tanken om frivilligt at få skudt en teknologisk fremmedgenstand ind i kroppen. Metoden er i dag accepteret til mærkning af husdyr, men skal mennesker mærkes på samme måde?
Måske føler du også en frygt for misbrug. De RFID-chips, der anvendes lige nu, er muligvis forholdsvis uskyldige, men der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at de kan blive beriget med funktionalitet, som potentielt kan misbruges på et utal af måder.
Ikke fjern fremtid
Uanset hvordan du har det med chippen, så tror jeg ikke, at vi taler om en fjern fremtid. Rejsen er nemlig allerede begyndt, og medmindre der sker en klar etisk og politisk afvisning af udviklingen, så bliver chippen formentligt snart en uundværlig del af vores hverdag.
Kørekortet skal gøres digitalt. Inden længe vil det lille lyserøde id-kort være afløst af en app på din smartphone. Og på et tidspunkt kommer det også til at gælde for andre typer af id-kort, f.eks. vores sundhedskort.
Danske Bank tester en ny betalingsløsning, Fastpay, hvor du slipper for at skulle finde kreditkortet frem. Du bærer i stedet en betalingschip i et ur eller lignende, som du holder hen til betalingsterminalen og bingo, betalingen er gennemført.
Begge tiltag er eksempler på ny teknologi, vi vil adoptere, fordi den gør vores hverdag nemmere. De er også eksempler på, hvordan flere og flere af vores praktiske behov bliver tilfredsstillet ved hjælp af essentielle teknologiske gadgets, som stille og roligt bliver ligeså uundværlige, som de er allestedsnærværende. En udvikling som gør afstanden til den implanterede mikrochip stadigt mindre.
Hurtig adoption
Selvom et implantat umiddelbart virker mere voldsomt end download af en ny app, vil det ikke undre mig, hvis vi som borgere kommer til at adoptere den udvikling ligeså hurtigt og naturligt, som vi har gjort med smartphonen og fitbit-uret. Og det er der flere årsager til.
Først og fremmest kommer vi til at se mikrochippen som en praktisk lettelse, og der er ikke ret meget, vi mennesker ikke er villige til at ofre for bekvemmelighed.
Samtidig vil fortalere for teknologien kunne formulere rigtigt mange gode og overbevisende argumenter for chippen. Her er et par eksempler:
- Vores hverdag bliver nemmere og mere effektiv, fordi vi kan nøjes med at placere hånden på en terminal i stedet for at fremfinde mobiltelefon, betalingskort, adgangskort og billetter.
- Vi kan forbedre vores sundhed og levestandard, fordi chippen kan opsamle sundhedsdata, som kan hjælpe os til at holde øje med helbred, madindtag, medicin mv.
- Vi kan holde øje med vores børn, så de ikke forsvinder.
- Vi får bedre mulighed for at overvåge kriminelle og terrorister.
Endelig så har det nok også en ret afgørende betydning, at vi allerede i dag accepterer kropsændringer eller kropsoptimeringer i stor stil. Selve det, at få en chip på størrelse med et riskorn skudt ind under den løse hud mellem tommelfinger og pegefinger, er hurtigt gjort. Det sker på få sekunder med en sprøjte. Sammenlignet med piercinger, tatoveringer, silikonebryster, pacemakere, kunstige hofter og kønsskifteoperationer vil den lille chip garanteret virke ret uskyldig.
Spørgsmålet er bare, om det er den fremtid, vi ønsker?
Gør du?

Illustration: De Svenske Jernbaner (SJ)
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak
Få Susannes indlæg