Jeg befinder mig i Rom. Sammen med 5999 andre advokater. Nej, det er ikke indledningen på en dårlig joke, men hvad der sker i disse dage i den italienske hovedstad pga. den internationale konference for advokater, IBA-konferencen (The International Bar Association). Så hvis du ikke kan lide advokater, skal du holde dig væk fra Rom ugen ud.
Formålet med konferencen er først og fremmest at netværke på tværs af landegrænser og få talt med advokater i andre lande om tendenser, udvikling og erfaringer.
Jeg har aldrig været til IBA-konference før. Overvældende uge med omfattende program, men en masse gode folk og interessante oplæg. Faktisk også om emner, der slet ikke er så "advokat-agtige" (eller kedelige, om man vil), og som fik sat et par andre tanker i gang hos mig.
Rykker Trump folk tættere sammen?
Én af de problematikker, der kom op under et oplæg om den aktuelle globale "M&A-temperatur", var, at usikkerheden omkring toldkrig og handelsbarrierer i en del lande lægger en dæmper på appetitten for køb og salg af virksomheder.
Det er selvfølgelig enormt ærgerligt, og det lader til at være en global tendens, at der anlægges en meget mere forsigtig adfærd. Som jo så har betydning for vækst, innovation og udvikling. Men en forståelig reaktion fra markedet, alt andet lige.
Til trods for de mange negative konsekvenser af en handelskrig blev det dog diskuteret, om denne usikkerhed måske også kunne bringe noget godt med sig, f.eks. at investorer afsøger nye markeder, eller at man begynder at skabe relationer til andre lokationer i verden, eksempelvis Sydamerika, Kina og nye afkroge i Europa. At det måske ligefrem kan bringe folk tættere sammen. Jeg blev faktisk ret glad over at høre om den positive modreaktion.
Kreativ destruktion
Det fik mig også til at tænke på en lidt speciel auktion, der fandt sted i sidste uge på auktionshuset Sotheby's i London, hvor et kunstværk, "Girl with Balloon", af den britiske gadekunstner og provokatør Banksy, kom på auktion. Hammerslaget blev lidt over 8 mio. kr., hvilket mange kunstnere nok ville være pænt tilfredse med. Men ikke denne gang, for efter hammerslaget makulerede maleriet sig selv, pga. en indbygget mekanisme i rammen om maleriet. Tilskuerne så chokerede til, mens billedet blev forvandlet til papirstrimler.
Det gav selvsagt anledning til stor spekulation, om det hele var aftalt. Men såvel auktionshuset, køberen og Banksy selv, har understreget, at det ikke var aftalt, og derfor sendte denne happening, hvis man kan kalde den det, også chok gennem kunstverdenen. Kunstværket har angiveligt nu fået ny titel: "Love Is in the Bin". Meget rammende.
Nu er forbindelsen fra kunst til M&A-deals nok ikke ligefrem, men der er noget fantastisk ved mennesker, der kan sætte nye tanker i gang. Også selvom metoderne er lidt utraditionelle, og man ikke nødvendigvis er enig i de (eventuelle) politiske motiver bag.
Man kan sikkert tillægge Banksy og hans makuleringsmanøvre forskellige antikapitalistiske motiver om kommercialisering af kunsten. Men det behøver man jo ikke nødvendigvis være enig i. Men hvad nu hvis det også var tanken bag denne happening, at få folk til at tænke anderledes om dem selv? At få folk til at tænke på nye måder. Om deres vaner. Deres adfærd. Destruktion er jo mange ting, det kan også være i det små og begynde med et fastgroet tankesæt hos den enkelte.
Så mens jeg sad der, og hørte om toldkrige, handelsbarrierer og fald i antallet af M&A-deals, så tænkte jeg også på Banksy's makulering. For der kan faktisk komme noget godt, noget nyt, ud af destruktion. Hvis vi altså selv gør noget ved det.
Få Jans indlæg 
