Hvis I ikke har en millennial-strategi, så få én

Med kun to korte år til at forberede sig bør danske arbejdspladser genoverveje deres rekrutteringsproces og den daglige ledelse rundt om i organisationerne.

I årene omkring 2020 sidder repræsentanter fra ungdommen nemlig på de fleste stole i arbejdslivet, og ser man på en bred palet af undersøgelser om unge, er der mange organisationer herhjemme, der skal til at ruste sig til mødet med talenterne fra generationerne Y (født 1980-1995) og Z (født 1995-).

Jeg har for nyligt selv afsluttet en opdagelsesrejse ind i de unge generationers liv, hvor jeg har indhentet data fra og talt med 200 studerende, 450 færdiguddannede og derudover en lang række ledere og fagprofessionelle.

De unge vil bare noget helt andet

Mit arbejde har lært mig, at millennials er den af alle generationer, der føler sig mindst forpligtet i jobbet, og hvor svarene på, hvad der er vigtigst i et arbejde, skal findes i blandt andet:

- Tætte sociale relationer

- Overskuelighed

- Tid til fordybelse

- Bæredygtighed

- Work/life-integration

- Etiske ledere og organisationer

Det betyder med andre ord, at fravær af nærmeste leder ikke bør finde sted i fremtiden, og at sociale og arbejdspsykiske aspekter bliver helt afgørende. Alt det komplekse pseudo-arbejde og de mange tætpakkede, intetsigende og resultatløse væg-til-væg-møder, som vi har udfyldt vores arbejdsdage med, må en tur i historiebøgerne. Den endeløse række af organisationsændringer og forandringsprojekter, med deres forvirrende og omsiggribende handlingsplaner og KPI-mål, må også vige pladsen til fordel for bedre prioritering og mere sund fornuft. Ligesom seneste opførsel hos Danske Bank sammen med alt for lange arbejdsdage og rovdrift på alt levende på jord må ophøre.

Mange af os forstår ikke de unge

Forleden stødte jeg på et opslag på LinkedIn. Det kom fra Kim, mentor og trendspotter, der med sin fortolkning og fordømmelse af de unge blandt andet skrev: ”Curlingbørn, millennials, gadget-guru. Trælst barn har mange navne.

Millennials forventer og forlanger at jeg sætter alle indtægter og interesser på pause og bruger min tid på at besvare en fuldkommen ligegyldig og uinteressant mail, uden i det mindste at ulejlige sig for at forklare netop hvorfor jeg skal bruge tid på det.”

Det er med vilje, at jeg ovenfor ikke har rettet Kims dårlige dansk eller foræret ham en håndfuld tiltrængte kommaer. Han fortjener dem ikke. (Opslag på LinkedIn)

Der er mange, foruden denne Kim, som kunne blive klogere på, hvordan unge opfatter sig selv, hvad de håber på, og hvad de slås med indeni – hvis de tog sig tid. Spørger man de unge, fortæller de blandt andet nemlig – i forskellige versioner – følgende:

- Vi beundrer de ældre generationer på rigtigt mange områder

- Vi anser os selv som mere undersøgende end vores forældres generation, fordi vi er veluddannede, vi er berejste, og vi færdes naturligt på internettet

- Det er vigtigt for os, at vi giver vores forældre noget af alt det tilbage, som de har givet os

- Vi er talenter, som vores ledere bør møde uden fordomme

- Vores selvsikkerhed er reelt set misforstået

- For os er hvem, man er, vigtigere end hvad, man er. Det handler om at være et ordentligt menneske og bidrage med merværdi

- Vi er energiske og effektive

- Vi er ofte bange for de store krav, der stilles til os

Det er vigtigt, at vi frem for at kategorisere og adskille de unge og ældre generationer, skaber konkret forståelse og lyst til at samarbejde. Ellers bliver det meget svært at løse de store udfordringer, som danske organisationer og virksomheder står over for nu og de kommende mange år.