Det ville være godt, hvis flere kvinder blev hjemme ved deres børn

Kvinder, der bliver hjemme for at tage sig af deres børn, mens de er små, er ikke skrøbelige tabere eller undertrykte og umyndige oldtidslevn. Tværtimod. De er helte. Foregangskvinder. Modige, elskværdige og fornuftige rebeller, der kæmper imod det ødelæggende tyranni, der har spredt sig, hvor man kun er noget, hvis man betaler indkomstskat, har en arbejdsgiver, en poleret LinkedIn-profil og forsøger at skabe sig en karriere.

Det er i Danmark kommet så vidt, at børn som det almindeligste bliver sendt i daginstitution, inden de kan tale og gå, så mor kan skynde sig. Skynde sig om morgenen så børnene kan komme af sted i ordentlig tid, om eftermiddagen når der skal købes ind, når børnene skal hentes, når der skal laves mad, og selvfølgelig når hun skal på arbejde. Mor skal skynde sig på arbejde, så hun undgår “huller” i cv’et. Børnene skal også skynde sig; væk fra forældrene hen i daginstitutionen for at tilegne sig kompetencer og udsættes for læring. Otte timer om dagen så de kan komme hurtigst muligt fra vuggestuen til revisionskontoret. Fra forskning til faktura. Det er mageløst. Mageløst dumt og vi kan ikke være det bekendt. Hverken over for børnene eller over for de mange mødre, der for det første går rundt og har dårlig samvittighed over ikke at have tid nok til deres familie og for det andet også skammer sig over overhovedet at have det sådan.

Det er på tide at tage kampen for den almindelige pige og den almindelige mor. Små piger må selvfølgelig gerne spille rugby og lege med sværd, men vi skal glæde os, smile og støtte det, når de vil gå i kjole, være prinsesser, lege med dukker og pynte sig med neglelak. Kvinder må naturligvis gerne kaste sig ud i topledelse, sagføreri og andre ting med stor arbejdsbyrde, men vi skal glæde os, smile og støtte det, når kvinder vil bruge mere tid på deres børn og familie end på deres karriere. Det er naturligt, det er godt, det er resultatet af biologi og over årtusinder forfinede kulturmønstre. Det virker for rigtig mange, og det føles grundlæggende meningsfuldt.

Og ærlig talt så er det med karrieren for de flestes vedkommende oversolgt. Egentlig går langt størstedelen bare på arbejde, og det er naturligvis rart at få løn og at blive værdsat af kolleger, kunder og patienter, men typisk er fortællingen om kvinden som karrieremenneske, der bare lige skal have det med børnene til at gå op, en løgn.

Det centrale handler ikke om arbejde, men om familie og børn. Det er forplantning, forpligtelse, kærlighed, konsekvens, omsorg, opdragelse, ansvar, tolerance og håb. Hvis der er noget meningsfuldt ved tilværelsen som menneske, så er det det.

Skråt op med diversitetspolitikker, marketingplaner, udviklingssamtaler, implementering af it-systemer og innovationsprogrammer. I hvert fald i den periode hvor børnene er små. Og hvad så når de er blevet større? Ja, så er dét henne på arbejdet måske vigtigt igen, men det er ikke i nærheden af at være det vigtigste, og det er sundt. Også for arbejdsgiverne, for så kan de mærke, at det er rigtige mennesker, de har med at gøre. Mennesker der er mere end det, deres cv reducerer dem til, og som sagtens kan tænke, tage ansvar, lære nyt og vokse med opgaven, selvom de i nogle år har beskæftiget sig med en anden type logistik, end den der koordinerer indhentning af mælk eller shipping af tandhjul.

I et samfund med et enormt højt skattetryk og centralt styrede daginstitutioner, er det både dyrt og besværligt, hvis mor skal tage sig af de små i stedet for staten, og derfor er der et akut behov for at se på, hvordan vi kan gøre Danmark mere familievenligt.

Det første, man bør gøre, er naturligvis at sænke skatten eller give klækkelig fradrag, så det bliver lettere at forsørge en børnefamilie med én indkomst. Daginstitutionsdrift bør samtidig nedlægges som kommunalt område, så forældre og private eller selvejende daginstitutioner får frihed til i fællesskab at indrette pasningstilbud, der passer til familierne uden politisk indblanding og styring. Det vil gøre børnepasningen mere fleksibel, nærværende og lokalt forankret.

Vi må se at komme i gang, for Danmark har intet at tabe og alt at vinde: De mange kvinder, der har lyst, skal have mulighed for at opprioritere familien. Det skal være muligt at vende hjem til kødgryderne, om ikke andet for en stund. Det giver sunde børn, sunde familier og sunde værdier.

Det mener jeg, hvad mener du?