Kina udvikler forsikringsprodukter som aldrig før

Traditionelt har der været langt mellem forsikringerne i Kina. Men det har ændret sig. Kina er nu det næststørste marked for forsikringer i verden. I 2017 udgjorde det samlede præmievolumen ca. 575 mia. dollar. Et tal der helt klart forventes at stige kraftigt i de kommende år.
Kinas teknologi-giganter, de såkaldte BATJ (Baidu, Alibaba, Tencent og Jingdong) spiller en stor rolle i denne udvikling. De har hver især skabt en stærk digital infrastruktur med udgangspunkt i e-handelspladser, sociale medietjenester eller søgemaskiner, og har siden udviklet deres forretning til i stort omfang at omfatte finansielle services, herunder forsikring.
Tencent og Alibaba har blandt andet i samarbejde med Kinas markedsledende forsikringsselskab, Ping An, lanceret online-selskabet, Zhong An, som i løbet af sine kun fem års levetid har tegnet over 600 mio. policer. Zhong An er tidligere på året blevet kåret som verdens vigtigste insurtech-virksomhed og er Kinas største af slagsen.
Der er langt fra Kina til Danmark både fysisk og mentalt. Og heldigvis – kunne man fristes til at sige – ser det heller ikke ud til, at de kinesiske aktører står på spring for at kaste sig over det beskedne europæiske marked lige nu. Senest har Alibaba i hvert fald meldt ud, at de fokuserer på Asien.
Inspirationsmuligheder
Men deres kæmpe hjemmemarked giver dem en stor fordel, når det kommer til produktudvikling, og derfor kan det godt betale sig at holde øje med, hvad de kommer op med af nye koncepter og produkter.
Eksempelvis faldt jeg over HiNounou, et interessant projekt, der har fokus på seniorers velfærd og deres pårørendes sjælefred. HiNounou har en række stærke og globale partnere bag sig, som blandt andet tæller AXA, Bayer og Ping An.
Illustration: HiNounous hjemmeside
Trygt øko-system
HiNounou har arbejdet tolv år på at udvikle et øko-system, som ikke bare omfatter seniorerne og deres familier. Det inkluderer også sundhedspersonale, forsikringsselskaber og digitale gadgets. Der er fokus på sygdomsforebyggelse, livskvalitet og beroligende kommunikation til pårørende, så de slipper for den ubehagelige følelse af at svigte den gamle mor eller far, der bor langt væk.
Illustration: HiNounous hjemmeside
Smartphone og data
Som en del af konceptet får den ældre udleveret et såkaldt Home Wellness Kit. Det består blandt andet af en smartphone med en række features. HiNounous app er selvfølgelig præinstalleret, for den er essentiel i opsamlingen og videregivelsen af alle de værdifulde data til familie og sundhedspersonale. Smartphonen er udstyret med en SOS Call Button ligesom tekst og ikoner er gjort store af hensyn til et aldrende syn.
Gadgets
Kittet indeholder instrumenter til løbende tjek af blodtryk, vægt, blod mv. samt en DNA-test, der kan identificere potentielle kritiske sygdomme. En talende Companion Robot á la Amazons Alexa er også en del af konceptet. Den skal hjælpe seniorerne med at håndtere målinger, apps og kommunikation med sundhedspersonale og familie.
Belønning
I den mere eksotiske ende har HiNounou ambitioner om at introducere en token (kryptovaluta), som kan anvendes indenfor øko-systemet. De ældre skal simpelthen belønnes for at passe på deres helbred. Belønningen består af tokens, som de kan omsætte til rejser, mad, træning eller andre produkter fra de leverandører, der er tilknyttet øko-systemet.
Hotline og forsikringer
Endelig bistår AXA med 24/7 hotline til sundhedspersonale, og Ping An har udviklet de tilknyttede forsikringsprodukter, så de matcher de ældres behov og helbred.
Alt i alt et komplekst, men ret så imponerende setup.
Privat supplement
Som jeg skrev tidligere, så er der langt fra Kina til Danmark, men HiNounous koncept fokuserer alligevel på en målgruppe, som er stor og interessant i Danmark.
Mange af os bor langt væk fra vores forældre og har ikke andet valg end at stille os tilfreds med den kommunale varetagelse af omsorgen for vores ældre. Spørgsmålet er dog, om ikke der kunne være plads til et privat supplement? Et supplement, der måske indeholder elementer fra HiNounous koncept?

- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak