Find en stige til Pernille Vermund
Det er et af skovens højeste træer, Pernille Vermund er klatret op i. Hvis man sætter sig op ved siden af hende i træet, bliver man let svimmel ved udsigten. Og der er ikke nogen let vej ned. Men måske har Nye Borgerlige gemt en stige til hende et sted. Meget tyder på, at de kommer til at finde den frem.
Et drama under opbygning
Som meningsmålingerne ser ud lige nu, tyder alt på, at Nye Borgerlige får mindst fire mandater i Folketinget efter et valg. Og det kan meget vel blive de afgørende mandater. Lægger man til grund, at Pernille Vermund i den situation holder fast i de meget ultimative krav, hun har stillet for at støtte en statsminister, så ser det ud til at blive meget vanskeligt overhovedet at finde en statsminister. Det gør man så nok, men det kan blive i en utraditionel konstellation. Det bliver ikke mindre kulørt af, at der hen over sommeren har meldt sig flere kandidater til statsministerposten i rød blok.
Under alle omstændigheder er der lagt op til et drama. Først et meget spændende folketingsvalg engang inden næste sommer og så nogle særdeles vanskelige regeringsforhandlinger.
Jeg har flere gange i denne blog gennem de sidste par år skrevet, at der er gået disruption i dansk politik, og at blokkene er i opbrud. Som fronterne er trukket op her tæt på et valg, er den tendens blevet helt indlysende.
Dramaets slutscene
Lad os se lidt nærmere på den situation, der opstår efter et valg, hvis Nye Borgerlige har fået de afgørende mandater og dermed nøglen til, hvem der skal være statsminister.
I Danmark har vi såkaldt negativ parlamentarisme. Det betyder, at for at danne en regering må statsministeren ikke på forhånd have et flertal i Folketinget imod sig. Men der behøver ikke at være et flertal, der vil stemme for statsministeren. Med andre ord skal statsministeren og regeringen kunne overleve en mistillidsafstemning.
Hvis Nye Borgerlige har de afgørende mandater efter valget, og der er blåt flertal, så peger pilen umiddelbart på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister. Lad os samtidig lægge til grund, at Nye Borgerlige holder fast i deres tre ultimative krav - stop for asylansøgere, at udenlandske kriminelle skal hjemsendes efter første dom og at udlændinge kan kun være i Danmark, hvis de kan forsørge sig selv - og samtidig indkalkulere, at Lars Løkke ikke kan imødekomme det. Så har vi krisen.
I en mistillidsafstemning vil Nye Borgerlige måske ikke stemme for mistillidsdagsordenen men undlade at stemme. Men er deres stemmer afgørende, vil der så alligevel være flere stemmer imod regeringen end for. Så må man jo undersøge, om Mette Frederiksen (S) kan danne regering. Hun vil heller ikke acceptere Nye Borgerliges krav, og så er der også flertal mod hende. Den situation åbner for helt nye konstellationer, hvis der ikke straks bliver udskrevet et nyt valg, hvad der nok ikke bliver.
En mulighed er, at Venstre og Socialdemokratiet, måske med Dansk Folkeparti som mægler, går sammen om en aftale eller måske endda i regering. En anden teoretisk mulighed kunne være, at Kristian Thulesen Dahl (DF) godt vil acceptere Nye Borgerliges krav, og så kan han jo danne en mindretalsregering.
Endelig er der også den mulighed, at Alternativet vælger at gøre alvor af deres melding om lade deres mandater stå uden for ligningen. Så vil både Alternativet og Nye Borgerlige undlade at stemme i en eventuel afstemning om mistillid til en borgerlig regering under Lars Løkke Rasmussens ledelse, og så kan den bringes i en vanskelig parlamentarisk situation. Men så vil Nye Borgerlige formenlig stå noget på sidelinjen i det politiske arbejde.
Når disse forskellige udfald står klart for Nye Borgerlige, er det mit bud, at de finder en stige frem til Pernille Vermund, så hun kan klatre ned fra træet.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak
Få Lars indlæg