Vi vil have Nikolaj Bøgh som kulturminister

BLOGS Af

Egentlig kan jeg kun tale for mig selv, men jeg vover at indlede med et kollektivt "vi" fordi jeg efterhånden kender et par stykker, som synes at Nikolaj Bøgh (K) ville være en udmærket kulturminister (sagt med mild jysk underdrivelse).

Desværre har han en stavefejl i den valgvideo, som han nyligt har lanceret. Det er, synes jeg, en sød stavefejl når underteksten taler om "døsspiral" hvor der burde have stået 'dødsspiral'.   

Dét, som befinder sig i en muligvis døsende og muligvis dødelig spiral, er naturligvis (desværre) dansk kunst- og kulturliv, men jeg tør tro på Bøgh, når han siger, at han vil gøre en forskel. Så jeg håber, at han får lov til at prøve.

Muligheden er reel nok.

For han stiller op til Folketinget via Slotskredsen på Fredriksberg, som er en meget dannet kreds, der tidligere har haft Per Stig Møller som spidskandidat. Stig Møller er som bekendt formelt stoppet i politik, men skriver heldigvis stadig bøger.

En af disse var det, som sidste år var anledningen til et arrangement i Bøghs villahave, hvor der både var korsang og fællessang og oplæg ved Stig Møller såvel som Bøgh. Sidstnævnte talte om sit kandidatur til borgerrepræsentationen på Frederiksberg Rådhus. Førstnævnte talte om Europa inklusiv Danmark, storpolitik og magtbalancer. Det var en fin eftermiddag.

Brun er alle regnbuens farver


Bagefter var der forfriskninger, og jeg tillod mig at samtale med nogle af de mange begavede fremmødte. Vi talte blandt andet om, at det europæiske motto "united in diversity" (in varietate concordia) er langt stærkere end det amerikanske "united we stand" (iunctus nos sto), fordi det amerikanske virker voldsomt ekskluderende og altmodisch. Vi får en fæl verden, hvis alle sætter sig selv først. Det europæiske, derimod, favner den kompleksitet, som tilsyneladende er et vilkår, vi må leve med i en såkaldt moderne verden, der både er industrialiseret og globaliseret. Og sandsynligvis står over for en grel klimaforandring.

Vi må ryste posen. Vi bør, trods forskellighed, turde stå sammen.

Det gælder alle; mand som kvinde, rig som fattig, høj som lav, gammel som ung. Det gælder blå blok såvel som rød blok. Lad os bare lave en grøn blok også. Eller en pink?

Personligt ville jeg foretrække en regnbuefarvet – eller en jordbrun – for brun er den farve man får, når man blander alle regnbuens farver.

Og jeg kan godt lide jord. Jeg kan godt lide den danske jord, men det gør mig ikke nødvendigvis til en ekskluderende nationalist-fundamentalist.   

Patent på god stil

Her er det nødvendigt at introducere Bøghs statur. Han er, hvad man kunne kalde "kulturkonservativ", som defineret af litteraturkritiker, semiotiker, samfundsdebattør, forfatter og sognepræst i Holbøl pastorat, Kristian Ditlev Jensen.

Jensen har ved flere lejligheder talt og skrevet kløgtigt om nuancerne inden for konservatisme, henholdsvis kulturkonservatisme, nationalkonservatisme og liberalkonservatisme (se eventuelt Jensens optræden som gæstetaler ved de Konservatives landsmøde i sensommeren 2016. Filmen varer 15:02 minutter og rundes af med stående ovation).

Liste C, som ellers burde bruge netop dette bogstav og påkalde sig ophavsretten på god stil (med et Cinde i en cirkel, forståes) virker ellers en kende sjusket for tiden.

Hvis Bøgh kom om bord på den synkende skude bør han få indflydelse på kursen. Navnlig i forhold til natur, miljø, kunst, kulturarv, dannelse og uddannelse. Hvis kulturministerposten ikke er ledig, kunne han i det mindste blive værdiordfører og give en vis anden af slagsen kamp til stregen.

Vi trænger til at få luftet ud. Vi trænger til at turde bruge dannebrog igen.

At elske den brogede verden

Hvis vi ikke, som Natasja, tør kræve Danmark tilbage, så kan vi i det mindste istemme, at vi elsker den brogede verden. Just dén sang vi også sidste år i Bøghs have til melodien fra 1922 af Thorvald Aagaard. Teksten er fra 1877 af Hans Vilhelm Kaalund og lyder således:

"Jeg elsker den brogede verden / trods al dens nød og strid; for mig er jorden skøn endnu / som i patriarkernes tid. // De snakke, som om den er gammel, af synd og sorger mæt. / O nej, den flyver endnu i dans / om solen så ung og let! // Jeg har grædt, som andre, af smerte, fordi min boble brast. / Men boblen er ikke verden; / læg verden det ej til last! // Var livet en dans på roser, / mon alt da var bedre end nu? / Hvis ej der var noget at kæmpe for, / hvad var da vel jeg og du? // Kamp må der til, skal livet gro, / ej kamp blot for dagligt brød, / men kamp for frihed i liv og tro – / thi evig stilstand er død! // Og derfor elsker jeg verden / trods al dens nød og strid; / for mig er jorden skøn endnu / som i skabelsens ungdoms tid."

Hep for ny skipper ved roret

Det bliver spændende, hvem der efter det måske snarlige folketingsvalg får lov til at blive statsminister. Hånden på hjertet. Jeg tror, at det er på tide, at vi tør forandre for at bevare.

Uffe Elbæk, Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen, Pernille Skipper? Man kunne også drømme om en Lykke Friis, en Connie Hedegaard eller en Margrethe Vestager.

En marche. Som den franske præsident sikkert ville have sagt og måske faktisk sagde, da han forleden gæstede København på invitation fra HKH dronning Margrethe 2. Længe leve republikken, eller hvad man nu siger. Fremad. Men i hvilken retning? Og ikke for enhver pris.   

Privatfoto af Møller og Bøgh ved et offentligt arrangement på Frederiksberg i forbindelse med kommunalvalget 2017.

For at se den omtalte film gå til Bøghs Facebook-profil (1 minuts varighed).


 

Se flere blogs



Profil