De erobrer verden i sneakers
“Globalisering kommer med standardisering”, sagde den franske ambassadør, François Zimeray i Zetland den 15. August 2018 som optakt til præsident Emmanuel Macrons snarlige statsbesøg og tilføjede: ”I gamle dage iklædte kolonisatorer sig i uniform og sværd og drog ud for at erobre verden. I dag kommer kolonisatorerne med T-shirt, sneakers, store smil og algoritmer. Sådan erobrer de verden. Med algoritmerne ændrer de folks sind, forandrer holdninger, koloniserer vores indre”.
Jeg synes, at François Zimerays pointe er utrolig vigtig.
Adfærd
Smartphonen har indtaget verden. Uanset om du tager toget i København, Paris, New York eller Tokyo vil du se hovedparten af passagererne bøjet over deres foretrukne Apple, Samsung eller Huawei gadget. Og hvad er de optaget af? Ja, ser vi bort fra Kinas censur af for eksempel Youtube, Google og Facebook, så er de karakteriske farver og logoer på nogle af verdens mest populære apps let genkendelige overalt.
I Frankrig har man forbudt mobiltelefonerne i skolerne for at sikre elevernes fulde koncentration. I Danmark ville det sikkert være et ønskescenarie for mange skoleledere og forældre. Men hvad der i tidligere tider ville være blevet betragtet som en uopdragen, fraværende og stødende adfærd, er nu blevet generelt accepteret. For vi gør det alle sammen. Tjekker telefonen og klikker vores likes, mens vi spiser, samtaler eller er på toilettet.
Ferieplanerne omsættes til spændt forventning sammen med Expedia, Booking.com, Airbnb og HomeAway. Ankommet til din nye, midlertidige lejlighed, finder du næsten med garanti glas, knive, tallerkener eller møbler købt i Ikea. Samtidig med, at ungerne med et lettelsens suk får bekræftet, at Netflix er tilgængeligt på lejlighedens fladskærm.
Traditioner
Burgeren har vundet indpas som vores og måske verdens nationalmåltid. En hurtig søgning på Just Eat viser, at det på Frederiksberg er muligt at bestille mad fra 52 burger restauranter og kun 28 danske restauranter. I madkundskab har min søn lært at lave burger, pizza og lasagne, men ikke frikadeller, hakkebøf og flæskesteg.
Black Friday, Halloween og Valentines dag er blevet nye og uundgåelige nationale traditioner, som overskygger Fastelavn, Påske og Bededag. Godt hjulpet på vej af film, tv-serier og spil.
Holdninger
HipHop og gang slang har skubbet til vores sprog. Respektløse ord som bitch, hore og kælling har gjort LOC og Suspekt til respekterede stjerner. Vores børn synger med og internaliserer holdningerne. Hvad der før var kvindenedgørende, er nu en naturlig del af vores børns verdensbillede og ordforråd.
Vi køber ind på Amazon og Zalando, læser nyheder på Huffington Post og betaler med Apple Pay. Googler os frem til sandheden på Wikipedia og finder vej ved hjælp af Google Maps. Alt imens vi accepterer, at alle vores aktiviteter på det store net er blevet tilgængelige, uforgængelige og omsættelige. At alle vores data er blevet det nye guld, som andre må tjene penge på.
I 1984 var overvågning og George Orwells Big Brother det store skræmmebillede. I dag er det hverdag. Kolonisatorerne i t-shirts, sneakers, algoritmer og smil ved, hvor vi er, og hvad vi laver.
Danske vikinger
Det er ikke sådan, vi til daglig tænker på digitalisering og globalisering. Tværtimod læner vi os bare trætte tilbage i sofaen for at kigge Netflix’ filmforslag igennem eller sætter os med spænding til at booke næste ferielejlighed på Airbnb. Vi er taknemmelige for den convenience, genkendelighed og valgfrihed tjenesterne tilbyder os.
Men bag den moderne convenience ligger standardiseringen. Og bag standardiseringen ligger koloniseringen og den massive manipulation af vores holdninger inden for helt centrale områder som privatliv, ejendomsret, adfærd og identitet.
Derfor er det vigtigt, at udenlandske virksomheder får dansk modspil. Danske virksomheder skal som nutidens vikinger tænke udover andedammen og skabe løsninger, som rækker længere end Danmarks grænser. Vi har et ukorrupt samfund baseret på ansvar, omsorg, respekt og tillid. Vigtige værdier i fremtidens kolonisering, når der skal findes nyttig anvendelse for moderne teknologi og nye løsninger på verdens alvorligste udfordringer.
Størrelsen er ikke nogen undskyldning. Vikingerne tænkte ikke på størrelsen, da de drog ud i verden på togter for at handle, kæmpe og bosætte sig. De stolede på deres egen styrke og mod og har om nogen haft en enorm betydning for udbredelsen af den nordiske kultur og de nordiske værdier.
Nutidens vikinger har de samme muligheder.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak
Få Susannes indlæg