13 rådgivere på den ene side af bordet

For mange år siden, sad jeg som direktør i en international virksomhed, der var ved at opkøbe en anden virksomhed i norden. Vi nærmede os et helt afgørende møde i handlen, og skulle mødes med sælger for at se, om vi kunne få en række væsentlige knaster på plads.

Vi havde forberedt os enormt godt, og jeg havde bedt vores M&A corporate-rådgiver koordinere vores team til forhandlingen. Vi endte – desværre – med at være alt for mange, nemlig hele 13 mand på vores side. På den anden side, hos sælgeren, sad de så 4 mand, inklusiv de to ejere! Mødet forløb fint, men fra vores side talte jeg 90 % af tiden. Og der var, så vidt jeg husker, ikke rigtigt noget, jeg ikke kunne svare på.

Det var altså overkill, at vi mødte så talstærkt op. Ja, næsten pinligt. Og vanvittigt dyrt da de fleste var på timebetaling. Vi var alt for mange, og det virker jo særligt komisk at møde så mange specialister op, hvis de alligevel ikke skal bidrage med noget.

En gammel kending: specialisterne kommer

Jeg kom til at tænke på den oplevelse, da jeg den anden dag faldt over en amerikansk artikel om 10 globale "trends" indenfor advokatbranchen. Man skal altid tage den slags med et gran salt, da trends ofte har en tendens til at afspejle forfatterens egne interesser.

Men der var nu alligevel et par trends på listen, jeg selv kunne genkende fra min egen hverdag: Specialistadvokaterne vinder mere og mere frem i advokatbranchen på bekostning af generalisterne. Det er jo en gammel kending, og en tilbagevendende diskussion blandt mange advokater. Generalister vs. Specialister.

Men jeg har også selv lagt mærke til denne tendens, og det er der flere i Danmark og norden, der har haft stor succes med at specialisere sig og er rigtigt dygtige. Hvad der er ”bedst”, specialistadvokaten eller generalisten, synes jeg ikke rigtig giver mening at svare på. For det afhænger virkelig af den konkrete sag.

Men på nogle punkter synes jeg dog, det er gået for vidt med specialisering. 

Er det gået for vidt?

For dyb specialisering kan i nogle tilfælde risikere at medføre både unødige omkostninger og manglende kommercielt fokus. Eksempelvis i forbindelse med virksomhedsoverdragelser for små og mellemstore virksomheder, som jeg ofte er involveret i. Her kan du godt blive brugt som rådgiver ud over det juridiske, hvor du måske bliver brugt mere som sparringspartner, også på det forretningsmæssige, og har en større koordinerende rolle. Her er der nemlig behov for at kunne se det store billede og have et kommercielt fokus og ikke begrave sig i alt for mange små og ofte unødige detaljer, som kan forsinke og fordyre processen.

Omvendt så kan specialisterne være særligt afgørende på handler, når store virksomheder er involveret, hvor eksempelvis virksomhedernes egne jurister også er med. Inhouse-afdelingerne bliver større og større, og i mange tilfælde laver de selv noget af det arbejde, de tidligere gik til eksterne advokater med. Derfor hiver mange ofte specialisten ind til et specifikt hjørne af transaktionen, som de ikke kender i detaljen. Og her kan specialisten virkelig være guld værd. Ingen tvivl om det.

Men sidder man som virksomhed og overvejer, om det er bedst at involvere en generalist eller specialist, afhænger det selvsagt af den konkrete virksomheds situation, organisering og ressourcer.

Uanset hvad, så er der i hvert fald ingen grund til at sidde 13 personer på den ene side af bordet, hvis man kan nøjes med 4. Eller færre.