Farvel – og tak for denne gang

BLOGS Af

Som klummeskribent – eller blogger, som det retteligen hedder, men som ikke lyder så godt, når man nu mest er til de tider, hvor film blev fremkaldt, aviser trykt og vi var udenfor telefonens rækkevidde – lever man lidt fra klumme til klumme.

Ikke mindst, som en god ven og grandfætter har udtrykt det: Vi lever for at udkomme. Dels for at se vores egne ord publiceret, men i endnu højere grad for at vide, at der er nogle derude, som godt vil læse det man skriver.

Sidstnævnte er nemmere nu end i gamle dage, hvor alt skulle redigeres, trykkes og betales.

I dag skriver og poster vi og læner os op ad Google Analytics, enhver forfængelig bloggers kilde til forløsning eller det modsatte, og kommentarsporene til ens klummer (det insisterer jeg altså på, at mine blogposts gerne må hedde) – der fra tid til anden kan anspore nogen til at mene noget.

Nogle gange interessant, andre gange lidt for sjovt.

Som når vrede mænd (åh, jo, det er altid mænd, der er vrede og troll-agtige; kvinder er mere subtile og begavede i deres udladninger) insisterer på, at man mindst må være en ultraliberal superfascistisk børnespisende skiderik. Fordi man overvejer om nu også tingene bør være skruet sammen sådan som de er – og endda tillader sig at gøre det med et glimt i øjet.

Nå, men der er altså bare mennesker uden humor. Som har det fint med at sidde hjemme og være sure på de, der ikke mener det samme som de selv. Og som en avis vist engang slog sig for brystet med, før den tabte tænderne, så kan man jo ikke være venner med alle.

Nu er tiden imidlertid kommen til at byde adieu.

Det har været sjaw at bidrage til denne avis' andel af blogosfæren (som det vist nok hedder), men et nyt blad skal vendes.

Derfor er det med denne klumme slut med denne skribents betragtninger om forløjede økologiske budskaber, venstrefløjens forkærlighed for andre folks penge og de andre absurditeter, hyklerier og double-speaks, der har karakteriseret Livets gang i Lidenlund de forgangne 16 måneder.

Så, farvel, kære læser, og tak for opmærksomheden. Og stor tak til de - ingen nævnt, ingen glemt - der har bidraget med kommentarer, indspark og inspiration. Som salig Dave Allen udtrykte det – may your god go with you!


 

Se flere blogs



Profil