Kunstværk: "Lars Løkke Rasmussen er død"

Line Rosenvinge
BLOGS Af

Dødsfald. Titlen på de tyve ark A4-papir med tekst ved billedkunstner Jakob Jakobsen er slet og ret Dødsfald, for i øverste venstre hjørne på hvert ark står et navn på et (for de flestes vedkommende) nulevende dansk folketingsmedlem. "Lars Løkke Rasmussen er død" for eksempel.


For eksempel. De øvrige politikere, som erklæres døde, er henholdsvis Anders Fogh Rasmussen, Birthe Rønn Hornbæk, Villy Søvndal, Ole Sohn, Karen Ellemann, Helle Thorning-Schmidt, Søren Espersen, Karen Jespersen, Henrik Sass Larsen, Lars Barfoed, Bertel Haarder, Brian Mikkelsen, Per Stig Møller, Claus Hjort Frederiksen, Lene Espersen, Poul Nyrup Rasmussen, Thorkild Simonsen, Helge Sander, Thor Pedersen. Så man må forstå, at det ikke er én politisk gruppering, som erklæres død, men en repræsentativ gruppe.


I det hele taget er der meget at forstå, hvis man tillader sig at tænke lidt over dette gode kunstværk, som er fra 2011, og har været udstillet adskillige gange rundt om i landet, men først i disse uger har opnået passende opmærksomhed.


Desværre har det været svært, at få lov til at tænke over dette kunstværk, som af godtfolk, offentlighed og tilmed et par politikere er blevet beskyldt for ikke at være et kunstværk, men et fejlkøb, som Københavns Kommunes Billedkunstudvalg burde have set sig for fin til at købe til samlingen.


Dagbladet Politiken, som ellers gerne ser sig selv som et førende kulturmedie, spørger et panel af tre kunstfaglige – en kunstredaktør, en professor i kunsthistorie, en museumsdirektør – "Er der ingen nedre grænse for, hvad vi kan kalde kunst?" (Politiken den 20. juli 2018).


Med det lavpandede oplæg, er det svært for de tre at nå frem til at tale indhold, de kan stort set kun bruge taletiden til at forsvare, at kunstværket er et kunstværk. I stedet kunne spørgsmålet have lydt: "Hvad handler kunstværket om?"


Alt for ofte begynder samtalen om kunst i det offentlige rum med et forsvar for formen, vi når aldrig til en diskussion af indholdet, og det er græsseligt. Når et kunstværk som Dødsfald får omtale, så handler 99,9% af samtalen om skal-det-nu-være-kunst.


Ja. Det skal det. Og hvad handler det så om?


Vandrehistorie
Det er nemt at genfortælle, det behøver nærmest ikke at blive set, men kan sagtens blive en vandrehistorie, og have styrke selv som sådan. Kunstneren giver os tyve ark med tekst, uventet tekst. Han lyver for os. Han skriver, at der er nogen, der er død. Det er de ikke, men det kunne de være, og de er det en dag.


Nogle, som ikke er glade ved systemet og de folkevalgte, ville kunne læse teksten og tænke hurra. Andre, som synes om systemet med de folkevalgte, ville kunne læse teksten og gå i panik. Kunstneren styrer os ikke til at favorisere mellem disse to læsninger.


Lad os sige, at de tyve ark var begyndelsen på tyve nekrologer. Hvad skulle der så stå på resten af arket? Det meste er jo tomt.


I de mange gengivelser og omtaler i medierne de seneste par dage, er kunstværket typisk beskåret, så det kun er den enkle sætning, der kan ses. Men det hører med, at sætningerne står i øverste venstre hjørne og lader resten af arket stå tomt. Dét må vi huske at fortælle, når vi taler om kunstværket.


Fortsættelsen på sætningen om de døde politikere synes altså at være et stort rungende "og ..."


Og hvad så
Mange kunstværker er slet ikke de punktummer, som man umiddelbart kan tro, at de er. Mange kunstværker er et "og ..." som du selv skal tænke videre fra. Kunstværket er en idé, der kommunikeres, og så sker der noget. Og. Og så. Og så sker der alt muligt.


Og jeg tænker på, at selv magthaverne, de folkevalgte politikere, er dødelige. Og jeg tænker på, at de er midlertidige forvaltere af systemet. Og at systemet var der før dem, og at det vil være der efter dem. Og at de er navne og personer, at de kan optræde på lister, lige som der er så mange andre lister med navne og personer. Og jeg tænker på, at der nogle, som gerne skriver deres egen levnedsbeskrivelse. Og jeg tænker på, at det kan være vanskeligt at opsummere et menneskes liv og levned. Og jeg tænker på, at nogle er levende og nogle er døde, og nogle døde stadig virker meget levende, og at nogle levende, virker som om, at de allerede var døde.


Og hvad ellers? Jeg takker kunstneren for kunstværket, som får mig til at tænke i alle disse retninger og over alle disse nuancer.

Kunsthal Charlottenborg i København udstiller hele serien Dødsfald af Jakob Jakobsen fra den 18. juli til og med den 12. august 2018. Kunstværket er fra 2011 og blev oprindeligt skabt til kunsttidsskriftet Pist Prottas jubilæumsnummer, som var en fremtidsudgave til år 2031. Dødsfald har desuden været udstillet på Overgaden Institut for Samtidskunst i København, Kunsthal Aarhus og Kunsthallen Brandts i Odense. Kunstværket blev juni 2018 købt af Københavns Kommunes Billedkunstvalg, og skabte heftig debat. Kunstneren tilbyder fri download af kunstværket her.


 

Se flere blogs



Profil

Line Rosenvinge

Line Rosenvinge

Kunsthistoriker
Tender Task
Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.

Få Lines indlæg
som RSS-feed her