Imens nogle taler om stress

Jeg vil gerne sende en særlig sommerhilsen.

Den kommer om et øjeblik.

Regeringen har fokus på danskernes – snart - største folkesygdom. Derfor har man nedsat et stresspanel, der skal arbejde med udfordringerne. Panelets medlemmer har ikke fået den bedste omtale, og flere eksperter udtrykker deres forbehold over for både deltagernes kompetencer og til de metoder, som panelet vil anvende. Om kritikken er reel, vil tiden vise.

I mellemtiden har Danmark travlt med at få tid til ikke at have det – altså travlt. Mange er nemlig på vej på ferie. Det samme er jeg. I den anledning har jeg gjort status over første halvdel af 2018.

Min tankerække har mest givet mig lyst til at sende en hilsen til de ignorerede, de udstødte og dem, der stadig kan overraskes. Til dem, der ikke har noget at tilbyde, og dem, der har begravet et kært familiemedlem, en god ven eller kollega. En kærlig hilsen til dem, der har elsket nok til at vide, hvordan et tab føles og hvor længe, det tager at komme til hægterne igen. Også en hilsen til dem, der ikke har så meget luksus, at de kan tage ting for givet. Til dem, der ikke kan tillade sig at give op, fordi de hele tiden skal holde sammen på alt og alle omkring dem. En særlig hilsen til dem, der fortsat ikke er kommet over et stort tab – eller flere - og derfor stadig sørger. Jeg sender en tanke til dem, der kæmper med dårlig økonomi og trange kår. En hilsen til fremtidens arbejdskraft – til de børn, der sidder alene ved frokostbordet i skolen og til de mange unge, der er strandet et sted mellem at være særligt ressourcestærk og ekstrem sårbar.

En varm hilsen til fabriksarbejderne, de prostituerede, de arbejdsløse, alkoholikerne, de depressive og de underrepræsenterede. En hilsen til de uretfærdigt dømte og dem, der sjældent oplever en pause i hverdagen. Og til dem, der siger ja til alt for meget, lader sig udnytte og viser et forvrænget billede af sig selv.

Der skal heller ikke mangle en hilsen til de mange, der hver dag tager tåbelige forretningsbeslutninger uden at tage hensyn til menneskene omkring dem – med håbet om, at de ser lyset. Ej heller til de udbrændte socialarbejdere, de overanstrengte lærere, og de forhadte nej-sigere.

En inderlig hilsen skal lyde til de retfærdighedsskabende, de nådige og de godhjertede. Ikke mindst til de mennesker, der tilgav andre, da de ikke engang fortjente det. En hilsen til de barmhjertige; til dem, der tvivler og til dem med sygdomme eller ondt i livet.

Hvis panelet på Christiansborg vælger at tro på, at stress bekæmpes bedst med en opfordring om at få en ordentlig søvn eller slukke for teknologien, så skriger det til himlen – og jeg skriger med.

Vi kan blot se os omkring i folkemængden, hvor de fleste svar på spørgsmålet om, hvor der må sættes ind for at lindre, forbedre, forebygge og helbrede ligger lige for fødderne af os alle. Det kræver selvfølgelig, at vi kikker ned.

God ferie.