Flere kloge hænder og mere smukke børn

BLOGS Af

Det kan godt være, at motivationen handler om at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser, men når et bredt flertal tirsdag denne uge vedtog, at håndværk og design, eller et andet praktisk/musisk fag, skal være obligatorisk for 7. og 8. klasse fra skoleåret 2019-2020, så er det del af en pakke, hvor der også kan listes æstetik ind i folkeskolen, som passende supplement til de boglige fag.  

Straks er der nogle, der sukker, siger at kreativt rimer på rekreativt, og mukker over at opprioritering af de ellers meget nedprioriterede praksisfaglige fag sker på bekostning af kernefag inden for humaniora og naturvidenskab.

Men regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) er sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blevet enige om at styrke praksisfaglighed i folkeskolen. Jeg jubler. For jeg tror på, at det ikke bare giver flere kloge hænder, men at det også kan give mere smukke børn.

Nyt toårigt praksisfagligt fag i udskolingen

Hvad går aftalen så ud på? Det bliver lovpligtigt at tilbyde et praktisk/musisk fag for 7. og 8. klasses elever. Skolerne skal som minimum tilbyde faget håndværk og design men kan også vælge at tilbyde fagene billedkunst, madkundskab eller musik. Eleverne får desuden krav på erhvervspraktik i både 8. og 9. klasse, og der kan indføres prøver på det praktisk/musiske valgfag. Samtidig styrkes de praksisfaglige elementer i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, og der igangsættes et praksisfagligt udviklingsprojekt for at sikre værdien.

Endelig er der mere balance!

Selvom der er kommet flere obligatoriske undervisningstimer i folkeskolen, fylder de praktisk/musiske fag forsvindende lidt med idrætten som den favoriserede, som illustreret nedenfor.

Grafikken herover er fra et udspil fra de fire foreninger, Danmarks Billedkunstlærere, Foreningen for Madkundskab, Musiklærerforeningen og Den faglige forening Håndværk og Designs, som er sendt til ordførerne 12. februar 2018 og publiceret på Folkeskolen.dk 14. februar 2018.

Der stilles høje krav til fælles mål

I Undervisningsministeriets formulering af indholdet for alle folkeskolens fag i faglige Fælles Mål, hedder det generelt, at eleven skal kunne forholde sig til innovation og entreprenørskab, som i undervisningen kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner; henholdsvis handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. Samtidig kræves, at eleven arbejder som kritisk undersøger, analyserende modtager, kreativ producent og ansvarlig deltager.

Disse mål giver særdeles god mening, når vi ser på mulighederne i de praktisk/musiske fag.

Der vil blive lavet nye Fælles Mål for de fire praksisfaglige fag, som opprioriteres i 8. og 9. klasse, men de nuværende formuleringer er allerede pænt ambitiøse:

Af de faglige Fælles Mål for håndværk og design fremgår, at eleven skal "udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi." Der arbejdes primært i tekstil, træ og metal. Det handler også om "forståelse for ressourcer, miljø, bæredygtig udvikling og materiel kultur lokalt, globalt og over tid." Der lægges op til samarbejder uden for skolen, så eleverne udvikler, producerer og præsenterer produkter, som finder umiddelbar anvendelse. Eleverne skal derfor kunne arbejde med brugerinddragelse, research og analyse i designprocessen.

Faget billedkunst indeholder foruden billedforståelse arkitektur, digitale medier og forståelse for visuel kultur og visuel kommunikation. Billedkunst handler i høj grad om sproglighed, men også om identitetsdannelse, omverdensforståelse, kritisk analyse og ansvarlig kommunikation. Som det hedder i faglige Fælles Mål for Billedkunst: "Elevernes stigende brug af digitale billedmedier aktualiserer behovet for almene kompetencer i at kunne kode og afkode visuelle udtryk. Arbejdet med billedsproget indgår som en del af elevernes personlige og sociale udvikling og har bl.a. stor betydning for deres identitetsdannelse. Der tages udgangspunkt i emner og temaer, der er af betydning for eleverne og samfundet".

Faget madkundskab er ikke kun praktisk om madlavning, men også bredere om fødevarebevidsthed, bæredygtighed, sundhed og madkulturer. "Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider", som det lyder i faglige Fælles Mål for Madkundskab.

I faglige Fælles Mål for Musik hedder det blandt andet, at undervisningen "skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik". Eleverne skal opnå forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet. "I udviklingen af elevernes kreativitet fokuseres der på glæden ved at udtrykke sig, modet til at turde fejle og evnen til at vælge det særlige."

Kan vi ikke godt blive enige om, at alt ovenfor nævnt er relevant for børn og unge i den danske folkeskole?

Flere smukke børn

Vi vil gerne have sunde børn. Sundheden er nem at måle på, og det gør blandt andet Idrættens Analyseinstitut, til gavn for beslutningstagere, som kan skrue op og ned for indsatser og fintune praksis. Vi vil gerne have sunde børn, men vil vi også have smukke børn? Børn og unge, som har sans for skønhed og æstetik. Børn og unge, som kan værdsætte kunst og kultur og – navnlig – ikke blot være forbrugere af diverse kulturprodukter, men også kan være aktive og bevidste medskabere.  

Med aftalen er det meningen, at erhvervsskolerne og folkeskolerne får et mere forpligtende samarbejde, så  erhvervsskolerne for eksempel udlåner undervisere og faciliteter. Der lægges også op til samarbejde med lokale billedkunst- og musikskoler. Erhvervsskolerne og musikskolerne er sandsynligvis klar på at samarbejde, navnlig hvis der følger finansiering med.

Visionernene og den nye aftale lover godt, seriøsiteten – også i de praktisk/musiske fag – er klart formuleret i de faglige Fælles Mål, men succesen afhænger af, hvad der kommer til at ske ude på skolerne.  

Hvem kan hvad

Hvordan kan kommunerne hjælpe skolerne med at praktisere åben skole og samarbejde med lokale institutioner? Hvordan kan lokale kulturinstitutioner, herunder musik- og billedkunstskoler, tilbyde relevante forløb? Hvilke muligheder er der for, at lærere arbejder i tandem med fagprofessionelle, så huskunstnerordningen eventuelt udbygges? Hvordan vælger de enkelte kommuner og skoler at inddrage UU (understøttende undervisning), som ofte varetages i samarbejde med lærere og pædagoger, på tværs af klasser og som udflugter og samarbejder i nærmiljøet? Hvilke ressourcer er der til rådighed, herunder økonomiske merbevillinger?

Regeringen ønsker, at mindst 25 pct. af de unge vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i 2020. I 2025 skulle det gerne være 30 pct.. Aftalen med opprioritering af praksisfaglighed i udskolingen er en del af denne plan.

Det ligner en god plan.

Praktisk æstetik

Med den øgede politiske interesse for praksisfaglighed er der håb for, at der også bliver politisk interesse for æstetikken. Undervisningsministeriet bruger i den nye aftale konsekvent ordet "praksisfaglighed" for de fag, som ofte kaldes de praktisk/musiske fag, dvs. de fem fag billedkunst, håndværk og design, idræt, madkundskab og musik.

Det praktiske er fysisk. Det er noget, vi gør med kroppen. Det kan være sproglighed eller sanselighed, det kan være modtagende eller skabende, men det handler om at gøre noget - som menneske. Altså reagere og indvirke på omgivelser. Enten som individ eller i et fællesskab. Det handler om kommunikation og det handler om æstetik.

Med nyvunden politisk fokus på praksisfaglighed – og ikke kun håndværksmæssige færdigheder, men også forståelse for det personlige udtryk, materialekompleksitet, kontekst og konsekvens – kan vi få flere kloge hænder i de kommende årtier, men måske også smukkere børn, som har sans for og kan være aktive brugere af kunst og kultur. Det kræver (bare) at undervisningen i de praksisfaglige fag holder niveau. Ordene og ambitionerne er i orden, nu skal vi se det ske ude i alle skolerne.


 

Se flere blogs



Profil