Rapporten ingen har bestilt men alle burde læse

BLOGS Af

Det er historisk, for så vidt vides har Akademiraadet aldrig indkaldt til pressemøde, men det gjorde de i går som markering af udgivelsen Tyve anbefalinger til et skønnere Danmark.

Akademiraadet er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål og udtaler sig om konkrete sager. Senest har rådet givet høringssvar om planlagt byggeri på Nuuks Plads, kommentar til lukning af Tåsinge Flyveplads,  anbefaling af æstetiske retningslinjer for terrorsikring samt bemærkninger til Københavns Kommunes kunststrategi.

Det er altsammen meget godt. Og det virker.

Rådet har i flere tilfælde bidraget til et kvalitetsløft for beslutninger, men i stedet for at påvirke enkeltsager, ser de et behov for at tale overordnet om æstetik. Det er slet ikke så elitært, som det lyder.

"Æstetik er det, der har med vores sanser at gøre", som det er fremhævet med store bogstaver i anbefalingens indledning. Og hvad har ikke med vores sanser at gøre!

De tyve anbefalinger er inddelt i fem temaer, hvor dannelse er det første.  Her handler det helt grundlæggende om at fokusere på det visuelle bevidsthedsniveau. "Vi har brug for, at alle tager oplyst stilling til de omgivelser, vi er fælles om. Alt for sjældent løfter den brede æstetiske diskussion sig over flokslerne 'grimt' eller 'pænt'." ...  "Diskussionen om godt og skidt skal plejes og kvalificeres gennem hele livet og hos alle mennesker – og er lige så vigtig som at kunne regne og skrive."

Rådet anbefaler at billedkunst gøres obligatorisk på alle klassetrin i folkeskolen og gymnasiet,  at det faglige indhold opkvalificeres på læreruddannelsen og at de videregående kunstneriske uddannelser udvikles.

Således det grundlæggende. De øvrige temaer er Danmarkskortet, By og land, Infrastruktur og Kunst i det offentlige rum.

Rapporten ingen har bestilt men alle burde læse
Anbefalingerne går på at tænke i sammenhænge og tage æstetisk ansvar for overgange og forskelligheder. Det handler også om at turde eksperimentere, men have øje for kvalitet og langsigtede løsninger. Det handler om blandt andt trafikdesign, kysterne, offentlige digitale rum, energianlæg, pausens rum og nødvendigheden i at udvikle kunstpolitikker. Det er ikke alle kommuner, der har tage stilling til og udpeget ansvarlige for æstetik og kunst i det offentlige rum. Jamen, det virker oplagt at begynde dér. 

Er man bare en lille smule kulturelt interesseret, er det svært at være uenig med rådets anbefalinger. Det lyder altsammen som sød musik. Men hvad nu?

Anbefalingerne er som den rapport, ingen har bestilt men alle burde læse. Det ville være oplagt, hvis folketingets kulturordførere brugte anbefalingerne som et idékatalog for politikudvikling. Der ligger flere forslag, som er forholdsvist enkle at realisere. Det ville også være oplagt, hvis Kultur- og Fritidsforvaltningerne i landets kommuner læste med og følte sig inspirerede. Anbefalingerne er fyldt med smukke sætninger.

Anbefalingerne er ideologiske, men vil gerne være operationelle. Hvad de mangler er økonomiske beregninger for hvad det vil koste at gennemføre anbefalingerne. "Men det behøver ikke at koste noget", som rådsformanden argumenterede ved pressemødet. "Det handler om holdning, om et ændret fokus".  Rådsmedlemmerne brugte flere gange ordet ansvar med direkte adressat til staten.

Det handler om ansvar
Det er staten, der skal tage ansvar. Også for æstetikken. Det hører med til et velfærdssamfund, hvor vi har besluttet os for at prioritere fri og lige adgang til uddannelse, frit sundhedssystem, social sikkerhed og så videre.

Staten tager ansvar og sørger for at indrette samfundet så borgerne er sikret alt det nødvendige. Men staten bør medtænke samfundets æstetiske indretning som del af det der er nødvendigt for at indrette og opretholde velfærdssamfundet.

Anbefalingerne beder om, at der tages ansvar, også for æstetikken. Vi må begynde med en holdningsændirng.   

Udgivelsen ligger på mit arbejdsbord, da en bekendt kommer forbi og samler den op. "Man kan godt se, at de har penge" lyder kommentaren om udgivelsen. Men sådan er det ikke, rådet arbejder ulønnet, kun formanden får et symbolsk honorar, Akademiraadet råder ikke over mange midler, men det er et spørgsmål om stil. Det ser godt ud, det virker æstetisk, men det behøver ikke at koste en bondegård.

Det er et spørgsmål om holdning og om at tage ansvar. Det er et spørgsmål om god stil og varige værdier.

De tyve anbefalinger kan læses her.

Akademiraadets medlemmer er arkitekterne Jan Ammundsen, Merete Ahnfeldt-Mollerup, Jens Bertelsen (næstformand og dirigent ), Jan Christiansen (faggruppeformand), Erik Brandt Dam, Anne Maria Indrio og billedkunstnerne Milena Bonifacini (formand), Kaspar Bonnén, Peter Holst Henckel, Simone Aaberg Kærn, Tina Maria Nielsen og Heine Skjerning (faggruppeformand og vicedirigent). Medlemmerne er valgt blandt Kunstnersamfundet, der hører under Akademiet, tidligere Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, stiftet 1754. Akademiet har til huse på Charlottenborg Slot, Kongens Nytorv. 


 

Se flere blogs



Profil