Stop forhandlingerne - den danske model er stendød

Jan Al-Erhayem
BLOGS Af

For at være ærlig så havde jeg planlagt at skrive et indlæg om, hvor stor en farce, jeg synes, de netop overståede overenskomstforhandlinger har været. Hvor amatøragtigt, jeg synes, det blev håndteret fra start til slut.

Efter at være hovedforhandler på hundredevis af deals for mange forskellige typer virksomheder og organisationer både i Danmark og internationalt, bilder jeg mig ind, at jeg ret hurtigt kan se, hvem der er dygtige og konstruktive forhandlere, og hvem der ikke er. Og det slog mig ved overenskomstforhandlingerne, at der dagligt kom så mange udmeldinger fra mange af parterne, at det - for mig at se - ville ende med et regeringsindgreb, fordi det ville være tæt på umuligt at lande en aftale.

Men indlægget her på bloggen endte med at blive helt anderledes. For efter jeg fik undersøgt det lidt, talt med forskellige parter i researchen til dette indlæg, så stod det klart for mig, at overenskomstforhandlingerne ikke kan sammenlignes med noget, jeg har lavet. 

Og netop fordi det ikke kan sammenlignes, synes jeg rent faktisk, at vi skal opgive den danske model. 

Danskerne bliver holdt gidsel

Ånden bag den danske model er god. Altså, at arbejdsmarkedets parter aftaler løn- og ansættelsesvilkår uden politisk indblanding. Det forudsætter dog selvsagt at begge parter så også er indstillede på at finde løsninger - er de ikke det, bliver det et giftigt forhandlingsklima.

For det bliver giftigt, når forhandlingerne foregår i medierne, hvor alle skal positionere sig - det kan endda være en kalkuleret strategi for parterne at trække det i langdrag, indtil vi er millimeter fra strejker og lockout. Incitamentsstrukturen bliver simpelthen skæv. Mange fremtrædende politikere kunne samtidig heller ikke modstå fristelsen til at høste lidt popularitet på sociale medier ved at blande sig i konflikten. Selv lærernes chefforhandler, Anders Bondo Christensen, bifaldt undervejs politikernes indblanding blandt andet i forbindelse med en offentlig støtteerklæring fra Kristian Thulesen Dahl. Alle skal høste point i medierne, eftermælet skal sikres.

Og hvem betaler prisen, hvis det hele ender med forhandlingssammenbrud? Det gør alle danskere.

Omkostningerne for almindelige danskere er simpelthen for stor. Syge, der ikke kan blive opereret som planlagt. Børn, der ikke kan blive passet. Unge, der ikke kan komme til eksamen. Almindelig hårdtarbejdende danskere, der ikke kan komme på arbejde. For ikke at glemme alle dem, der i årevis efter en strejke/lockout skal betale af måned efter måned.

Tiden er løbet fra modellen

Mig bekendt er der ikke andre lande i EU, der har en lignende forhandlingsmodel. Og risikoen ved det er, at det bliver et show uden lige hver gang. Det er jo nærmest uundgåeligt. Jeg mener derfor, at tiden er løbet fra modellen. Vi bør ændre den måde, forhandlingerne foregår på.

Forhandling igennem medierne, positionering og selvpromovering er ødelæggende for ethvert forhandlingsklima. Og når det er flertallet, der reelt løber risikoen, og ikke parterne selv, ja så mener jeg, at vi skal begrave den danske model og erstatte den med noget som alle reelt vinder ved, og ikke kun dem der er bedst til at "spille spillet" i medierne for at tækkes omverdenen, medlemmer mv.


 

Se flere blogs



Profil

Jan Al-Erhayem

Jan Al-Erhayem

Jan Al-Erhayem blogger om, hvordan man håndterer og løser komplekse konflikter om f.eks. acceptable løsninger i forbindelse med samarbejder eller virksomhedsoverdragelse.

Som ekspert i at løse komplekse konflikter for virksomheder har Jan Al-Erhayem bl.a. arbejdet 13 år som chefjurist m.m. hos A.P. Møller-Mærsk, inden han endte hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen, hvor han i dag er advokat og partner.

Jan er en hyppigt anvendt foredragsholder særligt om konfliktløsning, dealmaking og håndtering af psykopater.

Få Jans indlæg
som RSS-feed her