Dansk brit-bashing truer fiskeriet efter Brexit

Danmarks Fiskeriforening og fiskeindustrien er bekymret, fordi omkring 30 procent af deres indtægter kommer fra områder, som efter Brexit bliver britisk territorialfarvand.

Det betyder, at hvis EU på en ufin måde vil bestemme i britisk farvand op til 1. januar 2021, kan øksen umiddelbart efter falde over dette danske milliardfiskeri.

Desværre ligger Danmark som redt.

Lige siden Brexit-folkeafstemningen i juni 2016 har EU-jasidens strategi været kunstigt konfronterende og skadelig for Danmarks nationale interesser.

Spildt chance

Oplagte chancer for lidt selvstændigt Brexit-diplomati er blevet spildt.

Eksempelvis gæstede Michael Gove, den centralt placerede britiske fødevareminister, kortvarigt Jylland i juli 2017, uden at regeringen i København greb chancen.

Formentlig efterlevede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Socialdemokratiet og de øvrige japartier allerede da et EU-krav om at undgå alt for mange samtaler på tomandshånd.

EU insisterer på at føre ordet, hvilket ikke nødvendigvis er en dansk fordel. Herom senere.

"Brit-basher"-doktrinen

Løkke og hans håndgangne mænd understøtter også, hvad der kan beskrives som "brit-basher"-doktrinen i Bruxelles. Den går ud på, at man efter evne fornærmer britiske ministre og diplomater uden i øvrigt at komme rigtig i gang med konkrete forhandlinger.

I pressen spille Løkke senest kostbar i april 2018, da premierminister Theresa May var på besøg. Længst gik Kristian Jensen (V), da han i juni 2017 hånede den britiske ambassadør og beskrev Storbritannien som en stormagt i forfald på grund af Brexit.

Med denne tilgang håber regeringen så på gunstige forhold for dansk fiskeri og erhvervsliv.

Triumf i Thyborøn

Strategien giver dog også glæder. Et besøg af EU's chefforhandler, Michel Barnier, i Thyborøn blev fejret i marts 2018. Besøget understregede danske mediers store EU-glæde.

Mens Danmarks Radio ikke fandt Michael Goves forudgående besøg interessant, kunne EU-chefen nu fortælle om det nyttige EU.

I Radioavisen 3. marts 2018 kl. 22 forklarede EU-korrespondent Ole Ryborg, at Barnier "faktisk har mulighed for at hjælpe danske fiskere", fordi EU kan lukke af for import af britiske skaldyr og laks til en årlig værdi af 7 milliarder kroner.

Det har Ryborg fuldstændig ret i – men Ryborg fortalte kun cirka én 27. del af historien. Barnier skal nemlig repræsentere ønsker fra i alt 27 EU-lande i forbindelse med Brexit. (1)

Eksempelvis kræver Spanien indflydelse i Gibraltar, selvom disse krav er irrelevante for Brexit (eller måske er Udenrigsministeriet ved at udforme et dansk krav om at få Shetlandsøerne tilbage?).

Fra skidt til dårligere?

Lige nu har Danmark 1,1 procents indflydelse i Ministerrådet, og med Brexit forsvinder en stor allieret i handelspolitikken.

I teorien, men nok kun i teorien, kunne danske medier berette om, at Danmark allerede nu har minimal indflydelse på grund af jasidens suverænitets-afgivelse.

Bruxelles' dårlige administration har ramt dansk torskefiskeri i Østersøen og Kattegat og det traditionsrige ålefiskeri i fjorde og bugter.

Randområde

I Nordsøen og Skagerrak lader EU store hollandske og belgiske bomtrawlere ødelægge både miljø og fiskeri. Kun EU-parlamentariker Ole Christensen (S) er vistnok stadig parat til at forsvare denne del af EU's fiskeripolitik (f.eks. i dagbladet Børsen 6. og 22. januar 2018).

Vejen til Brexit er endnu lang, men nu ved EU-eliten altså, hvad der begejstrer undersåtterne i randområde Copenhague / Kopenhagen:

En lille uforpligtende høflighedsvisit hos fiskerne i Thyborøn.

--- ---

(1) Danmarks Radio misser undertiden at fortælle underholdende EU-nyheder. Se mere her

Se også:

http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/5018/dansk_brexit-politik_pa_katastrofekurs_i.html

http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4968/de_varste_kvotekonger_er_ikke_danske.html

http://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4821/danmarks_forfejlede_brexit-politik.html