En statsminister må gerne støtte familien

Det er faldet nogle for brystet, at landets statsminister har ageret bisidder for sin hustru ved en samtale på dennes arbejdsplads.

Igen noget rod. Noget han burde holde sig for god til, lyder det. Har han da ikke en rådgiver, der kan vejlede ham bedre? Underforstået, at den stakkels skoleleder må have følt sig voldsomt intimideret ved at sidde overfor landets statsminister. Og derfor ikke har haft mentalt rum til at læse og påskrive den gode Solrun det hun skulle læses og påskrives?

Nu endte delinkventen jo, efter mediernes fyldige rapportering, med at blive fyret, så noget kunne tyde på, at skolelederen trods alt har overlevet den potentielt voldsomme statsministerielle magtbrynde.

Men helt ærligt! Hvorfor skal Løkke ikke kunne stå sin hustru bi? Er han ikke ægtemand? Eller far for den sags skyld? Skal han, fordi han bestrider posten som landets statsminister, ikke kunne være noget for sine nærmeste?

Må Løkke så heller ikke gå til mulige forældresamtaler? Hans blotte tilstedeværelse kunne jo befippe en stakkels lærer. Eller deltage i samtaler med den plejehjemsledelse, hvor hans forældre eller svigerforældre måske udlever deres sidste år? Af frygt for, at ledelsen skulle føle sig presset til det ene eller det andet?

Det ville først og fremmest klæde kritikerne med en kende mere tillid til eksempelvis bemeldte skoleleder – de fleste af den slags jeg kender formår sædvanligvis udmærket at skille skidt og kanel – og dernæst udvise en kende mere respekt for, at der findes ægtefolk, der forsøger at passe på hinanden. Uanset deres officielle position i samfundet.