Stort tab for Danmark med grænsebomme

I Danmark er vi gode til mangt og meget. Men vi er tilsyneladende i den kedelige ende af tabellen, når det gælder om at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft. I hvert fald bliver Danmark rangeret lavest i Expat 2017-undersøgelsen. Blandt 65 lande i kategorien ”Ease of Settling in” ligger vi tungt i bunden.

Det er blandt andet i forhold til højtuddannede, der kommer til landet for at bosætte sig og arbejde, og som i parentes bemærket er uundværlige, hvis vi fortsat ønsker vækst. De føler sig i ringe grad velkomne, møder for lidt venlighed og har navnlig svært ved at finde lokale venner. Og så er dansk ovenikøbet et svært sprog. 

Men vi er nødt til at huske på, at vi er et lille land med en åben økonomi. Og hvis vi smækker grænsebommene i hovedet på kvalificeret arbejdskraft, så er det først og fremmest os selv, der lider tabet.

Det er velkendt at visse brancher – navnlig it-branchen – lider af en voldsom arbejdskraftmangel. Der popper jævnligt historier op om mindre virksomheder, der mister arbejdskraft til andre lande, fordi myndighederne ikke har været hurtige nok til at godkende deres nye medarbejdere. Med det resultat at de mest eftertragtede slår sig ned i andre lande.

I Unilever, hvor jeg selv har min daglige gang, har vi hyppigt udenlandske kollegaer der kommer til Danmark med værdifulde kompetencer. Det har vi stor glæde af, og derfor forsøger vi også at sikre os, at de falder godt til og føler sig inkluderet. Det gør vi ved at sikre, at den fælles kommunikation altid er på engelsk, så ingen føler sig ekskluderet og ved ofte at afholde mindre sociale arrangementer. Sådan at nye medarbejdere meget hurtigt møder deres kollegaer under mere uformelle forhold.

Så vi har naturligvis et stort ansvar i virksomhederne, men vi kan ikke løse alt selv. Vi kan f.eks. ikke skaffe den udenlandske arbejdskraft det venlige smil på gaden eller speede den offentlige sagsbehandling op, når vedkommende skal have tilladelse til at bo og arbejde her.

Derfor betyder de politiske rammer utroligt meget, når Danmark skal gøre sig eftertragtet for dygtige folk uden for landets grænser. Tilfældet er desværre at rammerne i øjeblikket skaber flere begrænsninger end muligheder.

Det var for eksempel katastrofalt, da en internationalt anerkendt forsker på CBS sidste år fik en stor bøde og måtte en tur på politistationen. Brooke Harringtons brøde var, at hun havde tilladt sig at dele sin viden uden for murene på CBS – blandt andet med Skat og Folketinget. 

Hun og andre topforskere blev fanget på en knudret regel om, at der skal søges separat arbejdstilladelse for hvert foredrag, der holdes uden for den pågældendes arbejdsplads.

Nu er der fra politisk side opblødning af reglerne i gang, men skaden er formentlig sket for Danmarks renommé i de internationale forskningsmiljøer.

Vi har også set, hvordan egenbetalingen til sprogkurser i dansk for udlændinge nu sættes markant op. Det bidrager heller ikke lige frem til, at det bliver nemmere at lære sproget og falde til.

Da hundrede erhvervsledere og beslutningstagere i en undersøgelse fra Small Great Nation (2017) skulle sætte ord på Danmarks udfordringer, lød en af deres konklusioner: ”Integrationsdebatten og beskæftigelsesdebatten skal skilles ad. Vi kan ikke tiltrække den arbejdskraft, der er behov for, når de to spørgsmål blandes sammen.”

Det tror jeg er et rigtigt godt råd til os alle.

Danmark må ikke blive en lukket klub, hvor vi gemmer os bag grænsebomme og bureaukrati, som ikke gavner virksomhederne. Vi må have den fælles ambition, at vi skal være det mest attraktive land at bosætte sig og arbejde i.