Hvor er farverne blevet af

BLOGS Af

Der findes næppe noget mere tidstypisk. Farvernes mangfoldighed, formernes glæde og materialernes bekvemmelighed. Med Aase Seidler Gernes brugstekstiler, som aktuelt er udstillet i Politikens Galleri, er vi tilbage i 1950erne og 1960erne.

Der findes næppe heller noget mere stilsikkert.

Seidler Gernes, som i dag er 91 år, laver stadig billeder. Nu mindre værker på papir med filtpen, men lige formfuldendte og farverige. Dem ser vi også i en montre, tæt sammen (og nederst her på siden).

Som kunstner var Seidler Gernes tidligt udviklet og holdt linjen i sin produktion, sandsynligvis langt mere selvsikkert end sin mand og kunstnerkollega Poul Gernes (1925-1996).

De to kunstnere havde indgået en pagt. Hun skulle stoppe sin produktion og støtte ham.

Det blev til den altomfattende udsmykning af Herlev Hospital og Palads-biografen ved Vesterport, som de to mest kendte. Dertil 180 andre udsmykninger på skoler, kollegier, rådhuse og virksomheder.

Seidler Gernes er ødsel. Hun er generøst ødsel.

Som et træfsikkert farvemenneske i samarbejde med sin mand, der med sit store fuldskæg og særlige attitude måske var den bedste til at overbevise bygherre og andre om at indgå samarbejde. Han lignede en 'rigtig kunstner'. Hun behøvede ikke stå frem, men hun var utvivlsomt med og kendte sit værd, det må man da håbe. Hvad de to kunne sammen står stærkt.

Skru op for farverne
Værdien af det kulørte aftryk måtte gerne have sat sig endnu mere. Byen i dag tager farve mest fra reklamebilleder. Menneskene går i sort, gråt og mørkt. Når jeg står et offentligt sted og venter tager jeg nogle gange mig selv i at tælle farver. Det er få, virkelig få, som har overtøj eller benklæder med kulør.

Når der er farve, er det som regel rød. Gerne begrænset til et tørklæde. Bevares, jeg falder selv i ét med mængden. Var 1980erne ikke mere kulørte?  Det er mindst tre årtier siden gadebilledet var mere farvestrålende. 

Så se på Seidler Gernes overflod. Hun er ødsel med farverne, og når de lægger sig i baner af stof som længder, der kunne blive ved og ved, så bliver jeg fyldt.    

Det giver overskud
Tilad dig selv at lade blikket falde over farver og former, som ikke fortæller noget, men som er nok i sig selv.  Dét er overskud.  Jovist, der er også en bane med gråt, men som den hænger i denne udstillings sten-niche, er den trevlet fint som undtagelsen blandt alt det, som ellers er kulørt.

Ser jeg ud på gaden, så er det omvendt. Her er det kulørte det, som skiller sig ud.

Og hvad med dig selv, tør du bruge farver?

Ville vi smile mere til hinanden, ville vi have lettere ved at se hinanden, hvis vi gik med farver og byen var mindre grå at se på?

Ville din indsats på kontoret være mere initiativrig, mere vovet, mere levende, hvis ikke væggene var æggeskalshvide, bordet beigebrunt og lamperne metalgrå?

Den lette løsning er at se på kunsten. Den er, nogle gange, fyldt med alle de farver, som ellers ingensteder er.

Historien om Aase Seidler Gernes  fremgår af kataloget fra udstillingen på Møstings Hus i 2015, som var et fint supplement til den store Poul Gernes udstilling på Louisiana Museum of Modern Art året efter.  Kataloget Aase Seidler Gernes er udgivet af /alter ego/.


 

Se flere blogs



Profil