Nyborg Slot – storhed står for fald

I Danmark er der cirka 9.000 fredede bygninger. Privat og offentligt ejede. Det er de, bygningerne, fordi de i deres udtryk, konstruktion eller noget andet mægtig vigtigt repræsenterer kulturarv. Altså noget vi ikke kan leve uden og derfor skal vide at værne om.

Ejerne af slige bygninger er pålagt at holde dem i forsvarlig stand. Og underlagt et ikke helt uoverformyndende statsligt regime, hvor konstruktionsmæssige ændringer skal forelægges, diskuteres, vurderes, forkastes, genindsendes, genovervejes, detailændres, inspiceres, kontrolleres og til sidst, i nogle tilfælde, rent faktisk godkendes af en fagkyndig sagsbehandlende arkitekt i Slots- og Kulturstyrelsen.

Og godkendelsen sker som regel kun, hvis ejerens arkitekt formår at afkode sagsbehandlerens personlige smag, sans og præferencer samt, selvfølgelig, den pågældendes humør den dag godkendelsen – måske – gives. Bygningen og dens særkender skal bevares for eftertiden, for enhver pris og afgørelsen kan i øvrigt ikke ankes.

Det kan kort sagt være op ad bakke med de der fredede bygninger. 

Der er derfor grund til at ønske Slots- og Kulturstyrelsen (bygherre) stort tillykke med den fine og konstruktive dialog den må have haft med Slots- og Kulturstyrelsen (fredningsmyndighed) om Nyborg Slot.

Og ikke mindst den efterfølgende de facto affredning, der nu gør det muligt at omgøre den triste, gamle og kedsommelige østfynske kongeborg til noget publikumsvenligt med moderne museumsbyggeri, kedsomhedsknapper og lignende løjer.

Det har givet bidraget til processen, at formanden for ‘Det Særlige Bygningssyn’, der angiveligt rådgiver kulturministeren og Slots- og Kulturstyrelsen om vistnok netop Nyborg Slot, samtidig er chef for det arkitektfirma, som er blevet hyret til at stå for samme løjer.

Og for ejere af fredede bygninger understreger det kun nødvendigheden af at kende nogen, der kender nogen når de overformyndes næste gang. Hvis bare man kender hinanden godt nok, ja, så kan alt tilsyneladende lade sig gøre. Uanset kulturarv.