Folkeoplysning? Ikke her på kanalen

Balladen om statsradiofonien vil ingen ende tage. Der skal skæres og det vil straks få alt til at falde sammen. Lidt ligesom vi altid vil blive bombet tilbage til stenalderen, hvis et-eller-andet offentligt budget skal skæres med et par procent eller tre.

Fortalerne for at holde den kvasiskattefinansierede medieinstitution oven vande, der blandt andre tæller den ellers kun sjældent indignerede socialdemokrat Mogens Jensen, mener at vide, at vi som befolkning aldeles og hjertens gerne vil fortsætte med at betale vores licens – fordi vi så får dansk produceret indhold og meget af det.

Men hvad er det så vi får?

På denne lørdag, som jeg uden større statistiske sværdslag tillader mig at betragte som en gennemsnitlig en af slagsen, tilbyder Maria Rørbye Rønn & Co. 25 programpunkter på deres flagskibskanal, DR1.

13 af disse er udenlandske. Naturprogrammer fra BBC og åndeløst spændende krimiserier fra et Sydengland, hvor affældige præster, fordrukne kroejere og forgældede godsejere uge efter uge kommer af dage under de mest mystiske omstændigheder.

Af de resterende 12 programmer er i bedste fald en håndfuld Public Service, herunder selvfølgelig kulturbærerne OBS og TV Avisen. Resten er genudsendelser. Af Matador (sic!) og, må jeg tillade mig at mene, knap så folkeoplysende programmer som Bonderøven og Guld i Købstæderne.

Jeg er nok en ond borgerlig, som en meddebattør har karakteriseret mennesker med en holdning som min, men hvis Mogens Jensen og hans venner ser stor værdi i en sendeflade som denne, så synes jeg sandelig de skal have lov at betale for den.

Det ville bare være pænt af dem, at de lod være med at slå sig selv i hartkorn med os andre.