En reel landbrugsdebat! Please?

Ingen fællesnævner er for lav, når tabt stemmekvæg skal tilbage i fæhegningen. Det syner at være parolen hos Folketingets bedstekrammer i søndagens udgave af Jyllands-Posten.

Alternativets big cheese, der ellers gerne slår til lyd for høvisk tale, lægger i alle fald ikke fingre imellem, når han kronikerer over jordbrugserhvervet.

Jo, hans ord danser bløde og venlige rundt i spalterne. Han vil landbruget det godt, skal angiveligt forstås. Og så alligevel ikke: For danske konventionelle landmænd er tilsyneladende anomaliske ikke-mennesker; forgældede, sprøjteafhængige og natursvinende som de er. Og de skal i deres naturhadende og -skadende form fjernes fra jordens overflade. Gerne indenfor de næste par dekader. Hvis det altså står til Alternativet.

Det speltsegmentleflende budskab overrasker ikke. Ej heller Elbæks forbigåelse af konsekvenserne ved die totale Ökologie. Uanset, at disse er veldokumenterede og uomtvistelige. 

Men dybest set er det vel lidt utjekket, at Elbæk kun rækker tilbage til 50'erne for at finde landets landbrugsteknologiske økocrescendo? Når nu vitterligt alting var bedre dengang, så turde middelalderens hestedrevne jordbrug måske være en mere honnet og bæredygtig ambition? Eller den tidligere middelalders stude? Altså fra før ploven blev hjulbåren?

Nå, det er sikkert noget med mands minde, uldboldebløde kattekillinger og naboens ditto datter på et sommerhedt høloft.

Det kunne imidlertid være mere end meget klædeligt, hvis grundlaget for samtalen (sic!) om landbruget, og ikke mindst vores rolle i at sikre sunde og bæredygtige fødevarer til en voksende global befolkning, ikke tog udgangspunkt i billedet af et trældomsjordbrug i en hjemlig andedam.

At Elbæk & Ligesindede vovede at droppe anomali-tankegangen og i stedet stillede sig ovenpå dansk landbrugs dokumenterede evne til at frembringe sikre, sunde fødevarer med et reelt minimalt forbrug af plantebeskyttelsesmidler. Og i tilgift anerkendte Danmarks position som globalt ledende indenfor klimaeffektiv produktion; ikke kun til det lille lokale Ø-mærkede marked, men også og især udover landets grænser.

Men sligt vovemod er der givet ikke mange stemmer i. Især ikke, når og hvis vi allerhelst kun ser egen næsetip.