Da Mark Zuckerberg tog slips på

Mænd bandt et slips i århundrede. Så begyndte det at forsvinde i slutningen af 1900-tallet. Dog ikke helt. Slipset kan endnu noget. Det indså Mark Zuckerberg.

Facebook-chefen Mark Zuckerberg har det med at offentliggøre sine nytårsforsætter. Nogle er mere ambitiøse end andre. Et år ville han lære kinesisk, et andet år ville han løbe 500 km. I 2018 vil han så koncentrere sig fuldt og helt om at fikse Facebook for fake news og andre bryderier.

Et underligt nytårsforsæt
Og så var der 2009, da han ville bære et slips hver eneste dag på kontoret i Palo Alto uden for San Francisco. For en mand, der er vokset op i jeans, t-shirt og sneakers, er et dagligt slips givet en form for overvindelse. Slipset må repræsentere en stiv og gammel verden, der står i diametral modsætning til Facebook. Tænk blot på firmaets motto, ”Move fast, and break things”. Rent praktisk kræver det også øvelse at binde et slips, i hvert fald ordentligt.

Samlet set er det dog umiddelbart svært at imponeres over Mark Zuckerbergs forsæt i 2009. Han er, og var delvis allerede dengang, en af verdens mægtigste mænd og en rigtig handlingens mand, og så kan et slips vel også overvindes uden stor ståhej.

Hvis Mark Zuckerbergs slipseforsæt skal give mening, må det være, fordi slipset har en større symbolsk kraft, end man lige skulle tro. Slipset må anskues som et uhyre virkningsfuldt artefakt, der kan fortælle en historie, folk lægger øre til. Ligesom man kan fortælle en særlig historie, hvis man ikke bærer et slips.

Soldatens halsklud
Man ved ikke entydigt, hvor slipset kommer fra. Modehistorikere skriver tit, det begyndte med en lille rød halsklud om halsen på kroatiske lejesoldater, der var i fold hos Ludvig 13. af Frankrig under Trediveårskrigen i 1600-tallet. Men man finder tilsvarende halsklude på soldater på Trajansøjlen, rejst i Rom i år 113. Og da man i 1970’erne gravede de kinesiske terracotta-soldater ud, formet i keramik 200 f. kr., bar flere af dem en slipseagtig halsklud.

Hvornår slipset end dukkede op, tyder alt dog på, at det begyndte som tilbehør til en soldateruniform. Når man bandt sit slips, bandt mig sig også til et fælleskab og underkastede sig en korpsånd. Frihed var der ikke meget af, men styrke og autoritet svulmede.

Ikke underligt gav slipset mening i 1900-tallets store virksomheder. De var organisatorisk inspireret af militærets hierarki, og deres ansatte kunne ses som en slags soldater, om ikke magtens tjeneste, så i pengenes.

Slipset glider af
1960’ernes hippie-bevægelse, 68-oprøret, 1970’ernes punkere, 1980’ernes hiphoppere og 1990’ernes it-nørder i Silicon Valley vendte op og ned på samfundets smagsdomme. En mand, der satte retning for et nyt samfund, var ikke længere nødvendigvis en mand med slips. Faktisk var han sjældent en mand med slips.

Slipset forsvandt dog ikke. Det sidder den dag i dag på topchefer i store virksomheder, bankverdenen og rådgivningsbranchen. Måske emmer slipset ikke af kreativitet og nytænkning, men det kan stadig signalere soliditet og professionalisme.

Magien der blev ved
Det var de konservative dyder, Mark Zuckerberg havde brug for i 2009. 2008 havde været et kommercielt dårligt år for Facebook. Der var risiko for, Facebook mere lignede hype end forretning. Selv om Mark Zuckerberg havde været i opposition til slipsemændene hidtil, så han også en stor magi i slipset. Det kunne skabe en aura af realitetssans om ham og Facebook. Så det skulle bindes i 2009. Hver morgen.

Mon ikke, vi også ser Mark Zuckerberg med slips i 2018.

Læs mere om slips.