E-handel - ny lov, samme sorteper!
Den 1. november 2009 træder der en ny lov om betalingstjenester i kraft. Loven ændrer en række love og ophæver samtidig betalingsmiddelloven. Betalingsmiddelloven regulerer blandt andet ansvarsfordelingen ved misbrug af kredit- og betalingskort ved handel på internettet.
De fleste betalinger ved handel på internettet gennemføres med enten kredit- eller betalingskort. Fælles for disse betalinger er, at de gennemføres uden brug af pinkode ved, at brugeren indtaster kortnummer, udløbstidspunkt og kontrolciffer. I lovens forstand er en sådan betaling en såkaldt usikker betaling. Det får den effekt, at hvis brugerens kort misbruges ved betaling for e-handel, vil den erhvervsdrivende næsten altid stå som sorteper. Den erhvervsdrivende skal nemlig betale pengene tilbage uden nødvendigvis at have en chance for at få sin vare igen. Brugeren vil til gengæld næsten uden undtagelse få sine penge igen enten fra den erhvervsdrivende eller fra banken.
Også i situationer, hvor der ikke er dækning på brugerens konto, kan den erhvervsdrivende være ilde stedt. Der er nemlig en forholdsvis lav grænse for, hvor meget bankerne/PBS dækker for kunden. Også her risikerer den erhvervsdrivende at blive sorteper.
En række undersøgelser har vist, at forbrugerne er nervøse for sikkerheden ved betaling for handel på internettet. I virkeligheden er forbrugerne beskyttet ekstremt godt, når de betaler med kredit- eller betalingskort. Det er tværtimod de erhvervsdrivende, der kan have grund til at være nervøse.
Bestemmelserne om ansvaret ved misbrug er stort set overført til den nye lov uden ændringer. Det betyder altså, at de erhvervsdrivende stadig risikerer rollen som sorteper, hvis et kort misbruges, eller hvis forbrugeren ikke har dækning på sin konto.
Heldigvis er det kun ganske få procent af betalingerne ved e-handel, der er problematiske for de erhvervsdrivende. Enten kan tabene indregnes i driften, eller også kan man overveje at forsikre sig ud af tabene. Men særligt erhvervsdrivende, der sælger dyre produkter på internettet, bør grundigt overveje, hvilken betalingsløsning de tilbyder.
De fleste betalinger ved handel på internettet gennemføres med enten kredit- eller betalingskort. Fælles for disse betalinger er, at de gennemføres uden brug af pinkode ved, at brugeren indtaster kortnummer, udløbstidspunkt og kontrolciffer. I lovens forstand er en sådan betaling en såkaldt usikker betaling. Det får den effekt, at hvis brugerens kort misbruges ved betaling for e-handel, vil den erhvervsdrivende næsten altid stå som sorteper. Den erhvervsdrivende skal nemlig betale pengene tilbage uden nødvendigvis at have en chance for at få sin vare igen. Brugeren vil til gengæld næsten uden undtagelse få sine penge igen enten fra den erhvervsdrivende eller fra banken.
Også i situationer, hvor der ikke er dækning på brugerens konto, kan den erhvervsdrivende være ilde stedt. Der er nemlig en forholdsvis lav grænse for, hvor meget bankerne/PBS dækker for kunden. Også her risikerer den erhvervsdrivende at blive sorteper.
En række undersøgelser har vist, at forbrugerne er nervøse for sikkerheden ved betaling for handel på internettet. I virkeligheden er forbrugerne beskyttet ekstremt godt, når de betaler med kredit- eller betalingskort. Det er tværtimod de erhvervsdrivende, der kan have grund til at være nervøse.
Bestemmelserne om ansvaret ved misbrug er stort set overført til den nye lov uden ændringer. Det betyder altså, at de erhvervsdrivende stadig risikerer rollen som sorteper, hvis et kort misbruges, eller hvis forbrugeren ikke har dækning på sin konto.
Heldigvis er det kun ganske få procent af betalingerne ved e-handel, der er problematiske for de erhvervsdrivende. Enten kan tabene indregnes i driften, eller også kan man overveje at forsikre sig ud af tabene. Men særligt erhvervsdrivende, der sælger dyre produkter på internettet, bør grundigt overveje, hvilken betalingsløsning de tilbyder.
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak