Om det bliver et godt politisk nytår, afhænger af øjnene, der ser, når året slutter. Men det bliver uden tvivl et begivenhedsrigt politisk år, vi nu har startet op. Det gælder både i Danmark og internationalt.
Vi ved jo, at regeringens forhandlinger med Dansk Folkeparti i de kommende uger, og måske måneder, om skat og udlændingepolitik vil fylde meget. Det blev også understreget i statsministerens nytårstale, at der vil blive sat kraftigt ind for integration og imod paralelsamfund. Men der er flere andre politiske udfordringer, der venter lige om hjørnet. Lad mig bare her nævne seks temaer fra den danske politiske dagsorden, der uden tvivl i 2018 vil blive genstand for politiske beslutninger af betydning for os allesammen.
En ny forsvarsaftale lige om hjørnet
I fortsættelse af finansloven skal der indgås en ny forsvarsaftale for de kommende år. Aftalen skal imødekomme den fælles NATO-beslutning om at øge medlemslandenes forsvarsbudgetter over en årrække til to procent af BNP. En aftale der vel at mærke blev indgået, mens Barack Obama var USA’s præsident, selvom den er sat under skærpet lys med Donald Trumps fokus på den.En ny forsvarsaftale skal samtidig ses i lyset af nye sikkerhedspolitiske trusler, især cybertruslen og Ruslands mere aggressive ageren i forhold til Østeuropa.
Meget tyder på, at aftalen er tæt på allerede at være på plads og kun venter på, at politikerne mødes igen efter juleferien. Men det er under alle omstændigheder en aftale, der får stor betydning både økonomisk men også i forhold til de reelle trusler, vi som samfund skal forholde os til. Og endelig spiller den naturligvis en betydelig rolle for vores anseelse og dermed gennemslagskraft i forhold til vores allierede I NATO.
Energiaftale skal på plads
Så er der en ny energipolitisk aftale undervejs. En aftale, der sætter vores klimapolitiske og energipolitiske kurs for de kommende år. I realiteten er der bred enighed blandt de fleste politiske partier om de overordnede mål, selvom der kan være diskussion om ambitionsniveauet i forhold til tempoet. Det er dog nok så meget i valget af instrumenter til at nå målene, at vi vil se en reel forhandling og måske diskussion i det åbne rum.
Også her er der tale om en meget betydelig aftale af langtrækkende virkning økonomisk og i forhold til, hvordan vi indretter vores samfund og levevis, når det gælder opvarmning, transport og energiforbrug i øvrigt. Dertil kommer, at aftalen også vil være væsentlig i forhold til at etablere rammerne for vores forsyningssikkerhed både på kort og langt sigt i en urolig verden.
EU, Brexit og bankunion
EU vil fortsat spille en stor rolle også i dansk indenrigspolitik. Brexit forhandlingerne er på vej ind i en ny fase. Det kommer næppe til at foregå uden en eller flere kriser mellem Storbritanien og EU om vilkårerne, selvom der nu er en forståelse om rammerne for forhandlingerne.
En dansk regering skal have et mandat fra folketinget til forhandlingspositionen. Her kan der let opstå en kritisk situation, hvor DF i højere grad vil imødekomme Storbritanien, end regeringspartierne og Socialdemokratiet vil. Hvis forhandlingerne trækker ud kan det i sig selv blive en alvorlig knast I forhold til dannelsen af en borgerlig regering efter et folketingsvalg.
Bander og cyberkriminalitet
Også retspolitikken vil være et fortsat fokusområde. Trods generelt faldende kriminalitet er der en stigende utryghed i befolkningen, der skal adresseres. Det skyldes i høj grad bandekriminaliteten men også borgernær kriminalitet som indbrud og cyberkriminalitet. Ud over de forsvarspolitiske dimensioner i forhold til cybertruslen, skylder regeringen en egentlig strategi i forhold til cyberkriminaliteten både i forhold til borgerne og til virksomhederne.
På alle disse områder vil der være en stærk politisk interesse i det kommende år, hvilket ikke mindst hænger sammen med vælgernes ønske om at se løsninger, der kan øge trygheden. Noget der vil være efterspurgt op til et efterhånden under alle omstændigheder nært forestående folketingsvalg.
Investeringer i infrastruktur
På en række områder er der et stort behov for samfundsmæssige investeringer, der kan fremtidssikre bl.a. vores mobilitet, velstand og klimaforanstaltninger. Udfordringen er for det første at finde finansieringsløsninger men i den forbindelse også at prioritere og lægge en samlet langsigtet strategi, som alle kan disponere ud fra.
Det kræver, at der tilvejebringes et beslutningsgrundlag, der kan skabe overblik for de politiske beslutningstagere, og det kræver brede politiske forlig, der er forudsætningen for stabilitet i eksekveringen af de store beslutninger. En infrastrukturkommission kunne skabe det grundlag, ligesom vi også havde glæde af det, da de nuværende store igangværende investeringer I infrastrukturen blev planlagt.
Medieaftale
Lige nu er medieforhandlingerne ved at starte op for alvor hos kulturministeren. Også her kan man forudse markante politiske beslutninger, der får umiddelbar og mærkbar betydning for den enkelte danskers hverdag. Vores medieforbrug er stort, og en stor del af det hviler på statslig støtte og politisk fastsatte rammevilkår. Alt det vil være i spil i de kommende forhandlinger.
Der er allerede fra flere sider lagt op til væsentlige besparelser I Danmarks Radio. Men hvor store, og hvor skal de midler allokeres hen? Skal en del af licensmidlerne tilbage i borgernes lommer eller skal de omdisponeres til andre medier eller producenter. Efter mange års tilløb er det også nærliggende at samtænke mediestøtte til den skrevne presse med støtten til DR, idet alle medier efterhånden er på de samme medieflader.
Uanset valg og regering
Der er uden tvivl en tung politisk dagsorden foran de danske politikere i det kommende år. Et valg kan selvfølgelig komme ind over i årets løb. Det kan føre til en ny regering, eller den nuværende kan fortsætte måske udvidet med DF. Men uanset hvad er alle disse temaer ikke til at komme udenom. Spændende bliver det.
Få Lars indlæg 
