10 markante begivenheder i medicinalverden i 2017

1.     Trump fik ikke medicinalpriserne til at falde i USA

Trump kaldte til krig mod de høje medicinpriser i USA under sin valgkamp og forsøgt i 2017 at gennemføre ideen via FDA (den amerikanske sundhedsstyrelse). Men da FDA ikke forhandler medicinalpriser, var det ikke en nem opgave. FDA fik ny direktør, Scott Gottlieb, i maj måned. Han drejede på det eneste håndtag, han reelt havde i forhold til pris, og forsøgte at øge konkurrencen fra generisk medicin.

 2.     FDA godkendte det første digitale medicin

I november accepterede de amerikanske sundhedsmyndigheder Abilify MyCite, verdens første ’digitale pille’. Faktisk er medicinen ikke spor ny, tværtimod har Abilify, som er et middel mod skizofreni og psykoser, været på markedet i mere end 10 år. Nyheden var, at pillerne har en sensor indbygget, som kan sende informationer fra indersiden af mavesækken. Dermed kan læge med sikkerhed viden, om patienterne har taget medicinen som aftalt. At patienter ikke tager medicin som de skal, er og bliver et enormt problem i medicinens verden, fordi det leder til ressourcespild og dårlig sygdomsbekæmpelse, men måske er nyheden alligevel ikke så revolutionerende, som ’digital medicin’ antyder

3.     EMA kom til at ligge i Amsterdam

Danmark satte ex-Novo direktør Lars Rebien Sørensen i spidsen for kampen om at få det europæiske lægemiddelagentur til København. Regeringen blev beskyldt for at lave et forgyldt tilbud, da den foreslog, at EMA ikke skulle betale husleje i 20 år. Men selv det ’forgyldte’ tilbud slog ikke til. EMA blev placeret i Amsterdam. Og det er sgu ærgerligt for Danmark.

4.     Medicinrådet kom hostende fra start

Bent Hansens prestigeprojekt ’Medicinrådet’ gik i luften. Rådet skulle vurdere effekten af ny medicin i forhold til pris. En økonomisk prioritering af sundhed som ellers flere gange er blevet undsagt af både Lars Løkke og Mette Frederiksen. Det blev en noget uskøn opstart med lange ventetider og stor diskussion om, hvornår medlemmerne af medicinrådet var inhabile. Så højt gik bølgerne, at et af fagudvalgene fuldstændigt nedlagde arbejdet. Men efter den lidt rustne start kom de første modige evalueringer, bl.a. blev Spinraza, et lægemiddel til børn med muskelsvind, vurderet til at være for dyrt i forhold til den positive effekt. Overraskende nok medførte det ikke det helt store ramaskrig i nyhedsmedierne, men snarere en accept af, at mindre sundhedseffekter kan købes for dyrt.

5.     UKs Cancerfond blev evalueret og dumpede med et brag

England tog samme diskussion. De har i nogle år været et af de få lande, som vil stå ved, at de har et maksimum beløb for, hvad ny medicin må koste. Men det er ikke nemt at have et maksimum beløb for sundhed, når man er et demokrati, og det betød da også, at englænderne i 2011 indførte en ’cancer drug fund’, som skulle finansiere ny dyr kræftmedicin til syge borgere. Et initiativ som blev hilst velkomment af mange englændere. Men i foråret 2017 publicerede professor R. Sullivan og Dr A. Aggarwal en sønderlemmende kritik af kræftfonden. Konklusion var, at det var ”a huge waste of money" and a "major policy error". Forskerne havde undersøgt 47 kræftbehandlinger. Kun 18% levede op til internationale standarder og for en investering på 1 milliard fik patienterne i gennemsnit kun 3,2 måneders ekstra levetid. Konklusionen må være, at value for money diskussionen lever i bedste velgående og vil fortsætte i 2018.

6.     Kina fjernede regulering på traditionel medicin

Prisdiskussionen kørte også i Kina i 2017, men reaktionen var dog en hel anden. Kina valgte at lette på de regulatoriske krav på traditionel kinesisk medicin, som fremover ikke behøver at dokumentere effekt i kliniske studier, så længe ingredienserne bliver blandet med respekt for de klassiske fremgangsmåder. Det medførte en debat om faren ved traditionel medicin, men debatten forblev hovedsaligt i akademiske kredse og blev dermed aldrig rigtig vigtig for ’kineseren på gulvet’.

7.     DKs Genomcenter endte i debat om IT-sikkerhed 

Men der skete trods alt også andet i 2017 end diskussion af medicinpriser. Fx blev der i DK afsat 100 mio. kr. på finansloven til personlig medicin, bl.a. gennem det danske Genomcenter. I slutningen af året diskuterede folketinget en lovændring, der skulle gøre det muligt at samkøre danske borgeres gener med andre sundhedsregistre. Den mulige lovændring førte til en længere diskussion af IT- sikkerhed. Imens fuldførte Indien operation ’Aadhaar’, en biometrics kortlægning af 1 milliard mennesker, og USA's forsikringsselskaber kørte fuld skrue fremad mod genetisk kortlægning af egne patienter.

8.     Danske biotek-aktier faldt massivt

2017 var et elendigt år for danske biotek aktier. Både Genmab, Bavarian Nordics, Zealand Pharma, Onxeo og Veloxis lå i slutningen af året under handelsprisen ved året start. Orphazymes, som gik på Børsen i efteråret 2017, fulgte trenden og faldt fra starten, på trods af en interessant pipeline. Danske biotek-aktier ligger således langt under prisniveauet for biotek-branchen i USA.

9.     Danske sundhedsdata blev genopdaget

Danske sundhedsforskere har i årevis vidst, at Danmark har fantastiske sundhedsdata. I 2017 blev mange opmærksomme på, at data er guld, og at gode sundhedsdata kunne blive den nye danske Nordsøolie. Det førte til en enorm konference- og rapportaktivitet i 2017. Lad os håbe, at 2018 bringer færre rapporter og mere handling.

10.  Ingen vil misse Big Data toget

I 2017 formulerede ethvert Pharma selskab med respekt for sig selv en Big Data policy. Ofte mere af nød end af lyst. For ingen ville misse Big Data lyntoget, når det kørte forbi. Novo og Lundbeck startede samarbejde med IBMs supercomputer ’Watson’, mens Leo for alvor fik gang i sit ’innovation lab’. Men de færreste medicinalfirmaer i DK og i udlandet har reelt knækket koden for, hvordan potentialet i Big Data for alvor udnyttes i medicinudvikling. Så Big Data kommer helt sikkert også til at stå på listen i 2018.