Værdige værtinder

Der har været saloner i 400 år. Salonkulturen opstod i 1600-tallets Italien, men blomstrede i 1700-tallets Frankrig som underholdende adspredelse og gensidig inspiration for de særligt inviterede salongæster.

Salonerne var en mulighed for kvinder, der havde ambitioner og nysgerrighed, men ikke umiddelbart kunne deltage i det officielle akademiske, kunstneriske, politiske eller forretningsmæssige liv.

Kvinderne måtte nøjes med at invitere gæster ... hvis de altså var så privilegerede at have en passende ægtemand med en passende økonomi og en passende bolig.

Intime selskaber
Det med boligen og det private er vigtigt. Navnlig de parisiske saloner blev afholdt i kvindens soveværelse. Man kom helt tæt på hinanden, dog kun i ånden.

I klassisk forstand bør en salon afholdes af en kvinde og ikke en mand. Hvorfor? Jo, fordi kvinder gerne er dygtige værtinder der yder omsorg for gæsterne, introducerer samtalepartnere, sørger for alle har noget i glasset og så videre.

Værtinden bevæger sig omkring som en nogle gange stille skygge og en andre gange styrende karakter. Den gode værtinde kan forme et selskab gennem flere tempi.

I dansk sammenhæng bør navnlig Kamma Rahbeks saloner i begyndelsen af 1800-tallet fremhæves.

Fru Rahbek
Kamma Rahbek var gift med Knud Rahbek, som blandt andet var forlægger, kritiker, teaterdirektør og aktivt logemedlem. Parret havde ingen børn. Men deres hjem i en tidligere kro på Frederiksberg var meget livligt, for Kamma Rahbek inviterede hyppigt til uformelle sammenkomster med nøjsom servering.

Hos Rahbek mødtes kunstnere og tænkere som Adam Oehlenschläger, Jens Baggesen, Sophie Ørsted, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, H.C. Andersen, P. O. Brøndsted og J.L. Heiberg samt hele hans familie.

Altså en kreds af guldalderens koryfæer. Ja, nogle siger sågar at Danmark ikke havde haft nogen guldalder, havde det ikke været for Kamma Rahbek.

Nævnes bør også de mere ekstravagante saloner i indre København i slutningen af 1700-tallet.

Fru Schimmelmann
Dels hos lensgrevinde Charlotte Schimmelmann, hvis mand var gehejmestatsminister og plantageejer. De havde et palæ i Bredgade.

Dels hos Friederike Brun, hvis mand var kongelig administrator ved den vestindiske handel og en af tidens mest velhavende mænd. Også de havde et palæ i Bredgade.

Om sommeren rykkede Schimmelmann sine saloner til landstedet Sølyst ved Klampenborg og Brun flyttede sine saloner til landstedet Sophienholm ved Bagsværd Sø.

Fru Brun
Ved Charlotte Schimmelmanns og Friederike Bruns saloner deltog også videnskabsfolk, politikere, kongelige og forretningsmænd.

Salonværtinderne fungerede samtidig som mæcener og ydede økonomisk støtte til datidens kunstnere og videnskabsfolk.

Charlotte Schimmelmann og Friederike Brun var begge berejste, så deres saloner var internationale saloner, mens  Kamma Rahbek holdt fokus på det nationale, med særlig vægt på scenekunst og litteratur.

En salon skal altså have en værtinde (eller to). En salon skal altså finde sted i et privat hjem og en salon skal favne kunsten.

Frederiksberg Salonen gør alt dét, så tillykke til de to initiativtager, Anne Aarsland og Mette Helena Rasmussen!

Åbningstale ved Line Rosenvinge til Frederiksberg Salonen fredag den 8. december 2017.

Billede herunder fra den okkergule hjørmestue i Bakkehuset på Frederiksberg. Det er Knud og Kamma Rahbek (Bakkehuset  er i dag museum).