Alternativet har lært af Simon Spies

Vores gamle ven Simon Spies gnækkede, at dårlig omtale er bedre end ingen. Den læresætning har strategerne i Alternativet tilsyneladende taget til sig.

Her op til kommunal- og regionsvalget.

Det har i alle fald nok ikke været nok, at Uffe Elbæk, andedammens politiske krammebamse numero uno, som optakt til partiets landsmøde tidligere på året, tweetede hoftevridende i lysegrønt tylskørt i sin populistiske jagt på det kvasi-despotiske, ansvarsfrie samfund, hvor der nydes efter behov, ydes efter evne og ressourcerne gror på (økologiske, bæredygtige) træer. Heller ikke selv om han har garneret utopien med råcreme, mindfulness og frivillige erhvervsklimafonde.

For anstrengelserne har ikke medført meget andet end hævede øjenbryn, overbærende bemærkninger og skæve grin. Dette dansende uvæsen. For useriøst. For pjattet. For alt muligt det som politik ikke er. Eller bør være.

Enter Simon Spies.

”Hej, hvordan får vi kørt os i stilling til valget?”

”Altså, vi har en perlerække af ting, der kan bruges. Huske dårlig omtale og så videre.”

”Hmm, okay. Hvad med vælgerne?”

”Ha, det ved du. De æder den råt. Vi kan jo gå på vandet.”

”Okay. Hvad så?”

”Kan du huske de 450.000?”

”Øhh, ja, kør den lige forbi mig igen.”

”Jo, vi lækker, at de kom fra Gibraltar og Luxembourg.”

”Ahh, det er jo fremragende. Sikke en overskrift. Men det er vel ikke nok?”

”Nej, nej, men vi har meget mere.”

”Lad mig høre. Kommunalvalget er jo lidt vigtigt. Vi skal bruge publicity.”

”Altså, vi viser, at vi kan det politiske spil. Vi går efter Allerslev. Hvæsser kløerne. Så følger vi op med en lækket historie om topstyring. Bare hvis nogen skulle tro vi er et hyggeparti. Får en afhopper. Eller to.”

”Jeg synes det lyder rigtig godt.”

”Men gryden skal koge mere. Vi skal også have sex. Noget lurvet. Noget med en ung og en gammel. Numseklap og gramsen. Det sælger billetter. Så fryser vi gruppeformanden ud. Og laver en intern undersøgelse. Så ser vi også ansvarlige ud.”

”Ha, det bliver jo helt godt. Mere?”

”Yes. Prikken over i’et bliver en mail med dick pics til 100-års festen. Dét skal nok få de sidste op af stolene. Og det bedste bliver, at det hele kan angres på Facebook?”

”Angres?”

”Ja, selvfølgelig. Alle elsker en angrende synder.”

”Me like. Forstår sku’ godt du er strategen her. Sæt i værk.”