Coop og de falske nyheder

Fake News er kommet på mode. Alle vånder sig, demokratier forfalder og kaffen bliver kold.

De falske nyheder handler selvfølgelig om bevidst lancering af urigtige budskaber. Og at afsenderen udmærket kender til sagens rette sammenhæng men bevidst ønsker at manipulere modtageren.

De har åbenlyst altid været der, de falske nyheder. Men indflydelsen og især frygten for dem vokser. Måske i takt med vores stigende åndelige formørkelse og tandløsheden i mediernes nyhedsalgoritmer.

Samme formørkelse skubber efter alt at dømme også grænserne for, hvad vi med ret og rimelighed kan tillade os at postulere om dette og hint.

Således Dyrenes Beskyttelses stort anlagte burgrise-kampagne i sensommeren. Hvor danske svinebønder helt åbenlyst skulle have en på frakken. Og hvor en påvist, massiv faktaresistens – der findes ikke ’burgrise’ og dansk dyrevelfærd er generelt ret høj – blev bagatelliseret af Dyrenes Beskyttelse. Med en arrogant forklaring om, at lanceringen af begrebet burgrise jo var sket med et glimt i øjet. Og implicit, at det da bestemt ikke og ingensinde var et angreb på nogen, og da slet ikke de danske landmænd.

Godt, så!

Nu har Coop, de rygende rester af vores nationalklenodiske solidariske forbrugsforeninger, lanceret en lige så speltsegmentleflende økologikampagne.

Med beskyttelsesdragtklædte grøntsagsspisere som blikfang for det emotionelt insisterende, men ligeså faktaresistente budskab om, at ikke-økologiske grøntsager er smækfyldt med rester af planteværnsmidler. Og underforstået, at danske grøntsagsproducenter også er nogle svinemikler.

Til næsten forbilledlig forskel fra Dyrenes Beskyttelse er Coop dog mere upfront om at være ude på det budskabsmæssige overdrev.

Koncernens chef for intet mindre end Corporate Social Responsibility får således spalteplads til at fremføre, at det er bedre at spise mere frugt og grønt end at stoppe af frygt for pesticidrester. Om end det sker på side 6. Gemt inde i en anden sætning. Og næsten trykt med svagere sværte.

Det er altid et stort arbejde at hverve medlemmer til sin sekt. Dyrenes Beskyttelse, som eksempel, er jo i sidste ende en forretning, der skal hive penge hjem for at holde systemet kørende. Og, som vores gamle ven Machiavelli foreslog, så kan man jo altid beslutte, at målet helliger midlet.

Men det er lidt uskønt, når det sker med udgangspunkt i allerede erkendte usandheder.

Så bliver kaffen altså først rigtig kold.