Pessimisme er for pessimister

De seneste par uger har budt på et sandt festfyrværkeri af stærke økonomiske nøgletal, som bør rydde enhver tvivl om fornyet vitalitet for global økonomi af banen. Samtidigt er inflation ikke bare fraværende, men decideret aftagende, hvilket efterlader centralbankerne uden skyts til en straming af pengepolitikken. Dette giver i kombination en fremragende intro for den kommende Q3 regsnkabssæson, der igen bør efterlade investorer med et billede af stigende indtjening. Selv for pessimister bør det være svært at bevare pessimismen. 

Vækst uden inflation

De seneste måneder har budt på næsten udelukkende positive økonomiske meldinger. Som jeg har skrevet om ved flere lejligheder, så er vi midt i et globalt synkront opsving, hvor industriaktiviteten netop nu synes at re-accelerere. Resultatet er vækst over den naturlige vækstrate (trend), hvilket igen omsættes til faldende arbejdsløshed, stigende forbrugertillid, og stigende indtjening hos virksomhederne.

Hvad der derimod ikke følger med denne gang, er en stigning i inflationen. I eurozonen og USA er kerneinflationen netop aftaget til blot 1,1% å/å og 1,3%, hvilket begge steder er noget under centralbankernes målsætninger. Dette giver anledning til en del diskussion i centralbankkredse, og understreger hvor lidt vi i virkeligheden ved om prisdannelsen i økonomien.

At der er masser af inflation står klart, såfremt man løfter blikket til markederne for boliger, kunst og teknologiaktier. Men disse priser indgår kun indirekte i centralbankernes målsætninger.

I USA har Federal Reserve annonceret en langsom tilbagetrækning fra QE-programmerne (QE står for quantitative easing, eller på dansk kvantitativ lempelse), ligesom ECB har meldt et ønske om at skrue ned for sit QE-program. Faktum er dog, at disse ændringer – i lyset af den lave inflation – kun kan indføres gradvist. Går man hårdt til værks, vil dette være en meget betydelig risikofaktor for markederne, men for nærværende synes centralbankerne at være låste af deres inflationsmål som Bambi i en lyskegle.

The Trump Trade is back

Oven i den i øvrigt positive økonomiske udvikling er amerikansk finanspolitik vendt tilbage som et tema. Hvad der kan betegnes som en fornyet Trump Trade baserer sig på en forventning om, at den amerikanske kongres vil vedtage skattesænkninger og reformer, herunder sandsynligvis en skatteamnesti for oversøisk indtjening i amerikanske selskaber.

Det er endnu svært at kvantificere effekten af en finanspolitisk ændring, og det er ikke givet at den er væsentlig, men på marginalen vil den kunne understøtte f.eks. dollar og small cap selskaber. Effekterne af en finanspolitisk ekspansion smelter i nogen udstrækning sammen med virkningerne af et globalt opsving, idet begge understøtter aktier. Betydningen for f.eks. valuta og emerging markets er dog forskellig.

Først op...

For S&P500 er kursopgangen siden marts 2009 nu den næst længste siden Anden Verdenskrig (se her). Kombinationen af økonomisk fremgang, lav inflation, samt positiv indtjening bør kunne forlænge den igangværende fremgang, og det er ikke umuligt, at vi ender med at toppe 90’ernes bull marked. Sker det, bør man være forberedt på en betydelig kursnedgang, når vendingen kommer. Dette er dog næppe historien for hverken 2018 eller 2018.

På kort sigt afventer vi regnskabssæsonen for tredje kvartal. Denne bør bekræfte billedet af en betydelig fremgang i virksomhedernes indtjening i år, ikke mindst i Europa og ikke mindst for teknologisektoren. Amerikansk finanspolitik er som nævnt ligeledes et tema, ligesom ECB næppe kommer udenom at fremlægge detaljer for en neddrosling af QE-programmet mod slutningen af oktober. Nordkorea er som tidligere en known unknown.