Socialdemokraterne fastholder københavnere i passiv forsørgelse

Københavns overborgmester taler med to tunger i beskæftigelsesdebatten. På den ene side betoner Frank Jensen (S) offentligt nødvendigheden af at besætte ledige job med københavnere. På den anden side stemmer socialdemokraterne konsekvent nej til alle tiltag, som reelt kunne fremme beskæftigelsen.

Det gælder alt fra nyttejob til effektiviseringer af jobcentrene. I stedet prioriterer Socialdemokraterne kulørte projekter som mikrolån og ”lokalt forankrede beskæftigelsesprojekter”, som igennem flere år ikke har hjulpet nogle københavnere i arbejde eller uddannelse, men blot kostet skatteborgerne penge.

Rigeligt med udfordringer 
Der er ellers nok at tage fat på i den københavnske beskæftigelsespolitik. Kommunen optræder gang på gang i bunden af beskæftigelsesstatistikkerne - eksemplevis havde København i 1. kvartal i år den fjerdehøjeste andel af dagpengemodtagere målt i pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Kun overgået af Læsø, Ishøj og Samsø og på niveau med Langeland. Ikke ligefrem kommuner vi normalt sammenligner os med.

Det høje antal ledige er paradoksalt al den stund, at københavnske virksomheder skriger på arbejdskraft. Alt lige fra rengøringspersonale til højtuddannede akademikere mangler. Hvis vi virkelig vil fremme erhvervslivet i København – og det siger Frank Jensen, at han vil – må vi skabe et langt større match mellem de ledige københavnere og de jobs, som virksomhederne skal have besat.

Endelig er det betegnende, at halvdelen af kommunens 17.000 kontanthjælpsmodtagere, er indvandrere eller efterkommere. Det illustrerer et kæmpe socialt problem, som mangler at blive taget hånd om. 

Københavns Jobcentre skal præstere bedre
Og hvad gør jobcentrene, som har til opgave at finde jobs til ledige københavnere? Svaret er desværre nedslående. De københavnske jobcentre oplever stigende sygefravær, og hvert årsværk i jobcentrene formår kun at afholde 3,5 samtaler á 25 minutter pr. dag.

I modsætning til Frank Jensen tør Venstre godt gribe fat om problemerne. Vores opskrift på at rette op på den københavnske stilstand er som følger:

1. Vi skal gøre mere af dét, der virker. Vi skal lære af kommuner, der er gode til at få folk i praktik og arbejde. Det gælder eksempelvis Odense, som har haft stort held med at få etniske kvinder ud på arbejdsmarkedet.

2. Vi skal turde stille større krav til de ledige. Vi skal øge brugen af nytteaktivering. Vi skal ”vende bunken” med langtidsledige, så ingen parkeres på sidelinjen. Og vi skal sikre, at flere erklæres job-parate.

3. Endelig skal vi skal et nyt mindset i forvaltningen. Forvaltningen skal have som overordnet mantra, at "vi er kun en succes, hvis de ledige kommer i job". Det skal ske ved et større fokus på selvforsørgelse i ALLE kommunens indsatser. Vi skal stoppe projekter, hvor færre end 25 pct. kommer i job eller uddannelse. Og vi skal revolutionere jobcentrene, så vi hæver produktiviteten.

De mange ledige er udover at være et stort økonomisk og samfundsmæssigt problem også et stort menneskeligt problem. Vi kan ikke tillade os at se på, mens folk parkeres i årevis. Derfor kan Frank Jensens passivitet kun undre. Jeg opfordrer overborgmesteren til at koble hans ansvar for byens erhvervsfremmende tiltag sammen med beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslevs (RV) ansvar for at få ledige i arbejde. Ad den vej kan vi bringe vækst, flere arbejdspladser og bedre livskvalitet til København.