Er du karriereatlet så fordyb dig her

Jeg har en kollega, der på et vigtigt område adskiller sig fra mange af os andre.

Hun kan nemlig fordybe sig. Eller måske har hun snarere besluttet sig for, at det vil hun have mulighed for i en verden, der ellers gør sit for at spænde ben for et tilvalg som dette.

Hun betaler en pris, der ville kunne få enhver af tidens ambitiøse karriereatleter til at flygte blot ved tanken om at skulle undvære og nøjes med. Men den pris, som min kollega betaler er intet imod den kurs vi andre veksler med, når vi hver dag fiser og farer frem og tilbage og rundt i hamsterhjulet, på arbejdspladser indrettet som åbne kontorlandskaber rendende rundt i alle retninger, fra kontor til kontor og fra sted til sted, i et meget højt tempo, med en forventning om konstant tilgængelighed hængende over hovedet i et forsøg på - så godt vi nu kan - at reagere på e-mails, gå til møder og skifte fra den ene kognitivt krævende opgave til den anden.

Vi er ved at blive en arbejdsstyrke, der kollapser af spredt, diffust agtpågivenhed

Kollegaen min, der for øvrigt er fremtidsforsker og adfærdskonsulent, bruger uger, måneder og år på at fordybe sig i ting, der er vigtige i forbindelse med hendes job. Hun har et hverv, der kræver det dybe arbejde. Men det har lægen, mekanikeren, nyhedsoplæseren, servicemedarbejderen og skolelæren også. Det faktum vender mange af dem desværre det blinde øje til, og i stedet for at stoppe op, løber de hæsblæsende og overfladiske ind i det næste projekt og opgave eller hen til den gruppe af kunder, leverandører og kolleger, der venter på vedkommende med utålmodigt trommende fingre i bordpladen, før de beder personen om at gøre sig klar til næste udkald.

Derfor udvikler vi ikke vores virksomheder tilstrækkeligt

Hør lige her! I en tilstand af distraktionsfri koncentration kan vi strække vores kognitive evner til det yderste. Det er i denne uforstyrrede tilstand, at mennesket for alvor skaber ny værdi, forbedrer sig og udvikler nye ting, der er svære at kopiere. Ingen som i absolut ingen må tro på at tidens megen snak om disruptive opfindelser og læggen afstand til konkurrenter kommer til verden i en arbejdsdag fyldt med virvar, jag og overfladiskhed.

Forskellen mellem forretningsmæssig succes og fiasko handler ikke om at kunne præstere optimalt og presse sig selv på viljestyrke. Det drejer sig heller ikke om at ansætte dem med medfødte talenter eller en magisk, indre kraft, der giver dem overnaturlige kræfter og passionsfølelse.

Forskellen på udvikling og afvikling skal findes i hvordan, hvor meget og hvor ofte vi får lov til bevidst, målrettet og uforstyrret at forbedre vores præstationer inden for et specifikt område.

For hvem kan producere høj kvalitet ekstremt hurtigt?

Svaret er: Ingen.

Evnen til at arbejde dybt koncentreret er befordrende for hjernen og fører kvalitet og værdi med sig, det er mange førende forskere meget enige om. Men hvis det at kunne fordybe sig i sit arbejde er en effektiv måde at generere nytte, opfinde og udvikle virkningsfulde ydelser og produkter til gavn for os alle, så kan det være svært for sådan en som mig at forstå, hvorfor så mange virksomhedsledere fortsat står i spidsen for et arbejdsliv, der så eftertrykkeligt lader os blive distraheret af elektronisk kommunikation, befaler os at indgå i diffuse projekter, abstrakte forandringsforløb, overfladiske møder, jappende dialoger og forhastede beslutninger.

Hun går jo for helvede ikke glip af noget, der har gjort os specielt succesrige

Hende min kollega har da set lyset dér i sit kammer i de mørke, svenske skove, hvor hun til dagligt lever sit privatliv. Og hvor hun altså også i arbejdsregi fordyber sig i krævende opgaver.  

Ok, der går hun så glip af noget: Acceleration, fart, vekslende oplevelser, puls, bevægelse, aktion, stimulering, aktiv vidensdeling, dynamik og forandring.

Men hun lever et liv i opmærksomhedens dybe fokus. Det er vi mange, der kan lære af, så vi for alvor kan blive rige.