Sorte skyer over Københavns erhvervsklima
Landets stolte hovedstad må bøje nakken og tage til takke med en bundplacering, når det gælder erhvervslivets vilkår. I sidste uge kom København ind på en ydmygende 93. plads i Dansk Industris årlige undersøgelse af de forhold, kommunerne byder erhvervslivet.
Undersøgelsen får alle alarmklokker til at ringe hos os – men tilsyneladende ikke hos overborgmester Frank Jensen. I den netop indgående aftale om kommunens budget 2018 bruger han otte linier (!!) ud af en samlet budgettekst på 58 sider på erhvervslivet – og hans eneste konkrete tiltag er at nedsætte endnu en taskforce, der skal identificere problemer og løsninger.
Her kunne man nok opfordre overborgmesteren til at læse Dansk Industris undersøgelse, da den jo indeholder de svar, som den nye taskforce skal finde.
Kommunal sagsbehandling
En væsentlig faktor for den triste placering på det danske erhvervsklimabarometer er den kommunale sagsbehandling. Her placerer København sig i den absolutte bund med en 94.-plads. Der er meget at hente i forhold til de omkostningstunge og bureaukratiske processer, man som virksomhed står overfor i mødet med kommunen. Løsningen? Vi må løsne op i reguleringen af virksomhederne og etablere gnidningsfri sagsbehandling. Et egentligt erhvervsforum - på tværs af forvaltninger - er en mulighed. Ved at etablere én central indgang til Københavns Kommune ville vi facilitere en langt lettere sagsbehandling for de erhvervsdrivende.
Dialogen med kommunen må styrkes
Det leder mig til en anden stor synder; den manglende dialog mellem kommunen og erhvervslivet. Dialogen mellem virksomheder og embedsmænd er ikke blevet forbedret siden 2016, men er gledet fra plads 92 til 93. Det er vigtigt, at vi møder virksomhederne i øjenhøjde og sikrer en hurtig sagsbehandling og sund dialog. Både for at fastholde eksisterende erhvervsdrivende, men sandelig også for at tiltrække de nye. En særlig indsats må ydes iværksætterne, som i høj grad er indbegrebet af dansk erhvervslivs succes. Det skal ikke være en langsommelig og ufremkommelig proces at starte en virksomhed op i vores hovedstad. Rekrutteringen af tidligere erhvervsdrivende ildsjæle til de sagsbehandlende organer kunne være én fremgangsmåde.
Københavns image
En vigtig del af et sundt by- og erhvervsliv er at kunne tiltrække. Tiltrække den rigtige arbejdskraft. Tiltrække de rigtige kunder. Tiltrække de beboere, der skaber der bedste rammer for en by, hvor der er rart at være. Derfor er det beklageligt at se, at den største tilbagegang ses i det image, vi kan tillægge Københavns Kommune: Hele 21 pladser siden 2016 er København faldet med, og dermed er det blevet en 62.-plads ud af 96.
Image har blandt andet effekt på tiltrækningen af kvalificeret arbejdskraft, som virksomhederne har brug for. Det er vigtigt, at vi får igangsat kommunale tiltag for at tiltrække den højtuddannede arbejdskraft til byen. Det kan vi gøre med etablering af internationale arrangementer, interessante uddannelser og favorable boligmuligheder.
Derudover er image afgørende for tiltrækningen af de kunder, som skal få butikken til at køre rundt. Turisme er en vigtig sektor, ikke blot i København, men i hele Danmark. At tiltrække turister er altafgørende for den danske vækst, og derfor er imageskabelse i netop København ekstra afgørende for hele det danske erhvervsliv. Kommunen, virksomhederne og organisatoriske samarbejdspartnere såsom Greater Copenhagen er sat i verden for at styrke turismen – og det gode samarbejde bør styrkes.
Når erhverv ER byen
Med rapporten om det lokale erhvervsklima er der ikke ligefrem lovet høj sol og 26 grader i København. Dansk Industris rapport rammer hovedet på sømmet, og jeg vil se frem til at tage arbejdstøjet på i byrådet og komme problemerne til livs. Hvad man glemmer i den politiske debat er, at virksomheder foruden det at skabe vækst også skaber et arbejde at stå op til, en indkomst for arbejdstageren og dermed familien, bykultur og liv i lokalmiljøerne. Jeg vil gøre mit yderste for at forbedre vejrprognosen for de danske virksomheder og løfte København op i den bedre halvdel af erhvervsklimaet.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak