Find uligheden i den blå skattereform

“Den her reform skaber ulighed, men det gør vi med åbne øjne”

Der gik et sus gennem pressekorpset, da skatteminister Karsten Lauritzen (V) udtalte ordene i Finansministeriets Rentekammer tirsdag morgen. Følelsen var nøjagtig, som når nogen siger “Voldemort” i Harry Potter-filmene. Ham hvis navn man ikke må nævne. Nævner man ondskaben ved navn, så hidkalder man den.

Få øjeblikke senere var citatet fra skatteministeren at finde i nyhederne på nettet både på skrift og i videoklip. “Blåt skatteudspil er det mest ulighedsskabende i 16 år,” lød det i telegrammet fra Ritzau.

Regeringens skatteudspil med navnet “Sådan forlænger vi opsvinget”, der på pragmatisk vis forsøger at hjælpe det økonomiske opsving ved at lette skatterne de steder, hvor der bliver frigivet flest hænder og hjerner til at arbejde mere, og på samme tid letter skatterne, så det bedre kan betale sig at arbejde frem for at være på overførselsindkomst - samtidig med at det skal være spiseligt for det obsternasige støtteparti Dansk Folkeparti, blev hurtigt reduceret til milimeterdemokratisme og en retorisk kamp om “hvem der får mest”. Man føler sig hensat til slikuddeling i børnehaven.

Ulighed er den knap, man skal trykke på, for at sende en stor del af landets dagbladsjournalister i selvsving - foruden naturligvis Enhedslistens Pernille Skipper og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som sad klar på det sociale medie Twitter. Når de ser en stigning i den såkaldte ginikoefficient, så går det løs. Sådan gik det også i dag.

Karsten Lauritzen og resten af ministerholdet bestående af Kristian Jensen (V), Simon Emil Ammitzbøl (LA) og Brian Mikkelsen (K) gjorde en gæv indsats for at forklare os, hvorfor vi ikke skal lade os slå ud af uligheden. Her er nogle af svarene på journalisternes mange ulighedsspørgsmål ved pressemødet:

• Det er stadig de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder

• Danmark er stadig mere lige end Sverige og Tyskland

• Danmark er stadig blandt verdens mest lige lande

• Regeringen ønsker at flytte folk fra offentlig forsørgelse til arbejde. Så stiger uligheden lidt. Sådan er det. Regeringen vil hellere have folk i arbejde.

• Den største procentuelle stignig i rådighedsbeløbet ses blandt de lavest lønnede

• Ulighed er ikke et brugbart måleredskab, når formålet er at belønne dem, der går på arbejde - hvilket er jobreformens formål

• Folk med høje indkomster skal også have en gulerod til at arbejde mere

• Den enkelte dansker skal bestemme over flere af sine egne penge

• Regeringen forventer at se mere dynamik i udkantskommunerne

• Finansieringen er på plads

• Skattelettelser er ikke at tage penge fra nogen, det er at lade folk beholde egne penge

• Forslaget er lavet til at give opsvinget flyvehøjde, som ministrene kaldte det, altså er det godt for dansk økonomis fremtid

• Stigningen i ulighed er fuldkommen marginal og altså irrelevant at beskæftige sig med

Ifølge finansministeren interesserer danskerne sig ikke meget for ginikoefficienter ude i landets forsamlingshuse. De interesserer sig for skatten og for arbejdspladserne. Lad os håbe, de samme danskere lytter til gode argumenter frem for at lade sig suge ind i selvsvinget. 

Her er den forøvrigt så, ændringen i indkomstfordelingen. Eller uligheden, som den populært kaldes. Det er den røde prik:

Kan du se den?