På ferie med Linse og Mopper?
Snart står den for manges vedkommende på et par ugers sommerferie, og hvad skal man så læse?
Jeg springer nok over Karnovs anbefalinger til sommerlæsning - med mindre jeg har problemer med at sove. Og Linses Kesslers "Mopper & mig" ryger nok heller ikke i strandtasken.
I stedet kaster jeg mig over en bog om tidens store aktuelle samtaleemne: iværksætteri og teknologi.
Teknologien skal redde os
Jeg har udset mig bogen "Zero to One" af den amerikanske iværksætter og investor, Peter Thiel. Jeg har hørt og læst en del om bogen, men aldrig fået den læst selv.
Bogen handler om dét at skabe noget nyt i stedet for at kopiere, hvad andre allerede har gjort. Grundlæggende mener Thiel, at det er teknologi og iværksætteri, der skal rykke vores samfund og verden til en bedre fremtid.
Thiel bliver af mange betragtet som en "contrarian", forstået her som en person, der godt kan lide at indtage standpunkter, der udfordrer, hvad der er politisk korrekt eller betragtes som "common sense". Han er blandt andet kendt for at udfordre iværksættere, studerende og medarbejdere med spørgsmålet: "Tell me something that's true, that almost nobody agrees with you on." En passus, der indkapsler Thiel's væsen, og det han har særligt øje for: at finde de hemmeligheder i vores verden, der endnu ikke er opdaget.
Thiel er bl.a. særligt optaget af, hvordan vi får flere originale og radikalt nye ideer ført ud i livet, og ikke bare kopierer eksisterende. Han mener grundlæggende, at der slet ikke sker nok innovation. Han har bl.a. ofte udtalt, ” We wanted flying cars, instead we got 140 characters” med indirekte henvisning til Twitter (og lignende platforme), og at der sker alt for lidt innovation, der ikke bare er en kopi af noget andet.
I sig selv er Peter Thiel også en interessant og måske også kontroversiel person. Han skabte PayPal, der blev solgt til eBay for flere milliarder, han var blandt de første investorer i facebook og han har for tiden succes med sikkerhedssoftwaren, Palantir. Og så er han i øvrigt en central figur i præsident Trumps teknologiråd – for what it’s worth!
Iværksættere er blevet rockstjerner
Jeg har fået særligt lyst til at læse lidt mere området, eftersom jeg i første halvår af 2017, har haft særligt travlt med en lang række virksomhedsoverdragelser, og i den forbindelse har haft en hel del med iværksættere og ”opfindere” at gøre.
På Folkemødet stødte jeg også ind i mange iværksættere, virksomhedsledere og investorer, der havde forfriskende synspunkter på mange af samfundets problemer: hvordan vi tiltrækker kvalificeret arbejdskraft til Danmark, hvordan vi får flere succesfulde start ups, hvad der er unikt ved vores samfund i forhold til at tiltrække mere udenlandsk kapital etc. I det hele taget blev især iværksætterne introduceret som rockstjerner på Folkemødet - og mange af dem bruger deres taletid fornuftigt til at pege på vigtige samfundsudfordringer.
Så jeg har fundet et par danske iværksættere frem, der har været særligt meget fremme og markere sig. Jeg kan jeg bl.a. foreslå følgende titler:
- ”Iværksætter” af Lars Tvede og Mads Faurholt-Jørgensen
- ”Gurubogen” af Jonathan Løw
- ”Kick-ass – fra kælder til milliard” af Jesper Buch
Men: har du andre forslag til spændende læsning, så byd gerne ind med titler. Også om andre områder!
God sommer til alle!
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak
Få Jans indlæg