Nej tak til statsbank A/S

S har foreslået, at der skal oprettes en statsbank, og at skatteyderne skal levere risikovillig kapital på 50 mia.kr. Forslaget er meget problematisk. Statsbanken vil nemlig typisk tiltrække de meget risikable projekter, som private banker ikke vil låne ud til. Herudover har staten ikke mange erfaringer med at kreditvurdere virksomheders projekter. Der er derfor betydelig risiko for, at mange projekter går konkurs, og så hænger skatteyderne på regningen. I forvejen er det offentlige underskud stort og statsbanken risikerer ved tab at gøre underskuddet meget større. Samlet set må man betegne S-forslaget som casino-økonomi, hvor der skal løbes betydelige risici for skatteydernes penge.

Forslaget om statsbanken kommer, fordi Socialdemokraterne mener, at bankerne ikke låner nok ud. Men man skal huske på, at når bankerne holder igen med udlån nu, er det bl.a. fordi de tidligere har lånt for meget ud til for lave renter. I samme takt som centralbankerne ”trykte pengesedler” og sænkede renterne, blev der nemlig sagt ja til risikable projekter. Det har givet store tab i banksektoren og skabt en finanskrise. Bankerne har nu tilsyneladende lært af denne krise og er blevet mere forsigtige med at låne ud. Selvom det er hårdt for virksomheder at få nej, så er det sådan set sundt, at bankerne nu strammer op på udlånene.

Udover at statsbanken skal låne ud til risikable projekter, så kan man frygte, at Villy Søvndal, Helle Thorning og andre politikere vil begynde at blande sig i statsbankens drift. Hvis en stor virksomhed er ved at lukke med store afskedigelser til følge, er det ikke svært at forestille sig at politikerne vil opfordre statsbanken til at give virksomheden lån. Hvis virksomheden tilmed har gode miljøhensigter, lever op til det politikerne opfatter som god CSR mv., så bliver et lån nok også mere sandsynligt. Politikerne vil kunne hævde, at de skal have noget for de 50 mia.kr. Dette er opskriften på at holde ineffektive virksomheder i live og holde produktivitetsvæksten i danske økonomi nede.

I grunden kan man frygte, at Socialdemokraterne er ved at lave banksektorens svar på SAS. I den forstand, at man vil lave en statsbank, hvor politikerne har bestemt, at der skal gennemføres projekter som en rationel og privat bank aldrig ville gennemføre. Tilsvarende opretholder SAS ruter og lønninger, som et rationelt flyselskab formentlig aldrig ville opretholde.

Endelig går Thornings forslag imod Nyrup-regeringens politik, der jo bl.a. i 90erne medførte privatisering af statsbanken Girobank. Det gjorde Nyrup-regeringen, fordi den vidste, at politikere og embedsmænd ikke er gode til at drive virksomhed, herunder bankvirksomhed. Den viden er åbenbart ikke gået videre til den seneste generation af socialdemokratiske formænd.