Når psykopaten bliver helt

I næste måned kan man på HBO opleve Robert De Niro i en ny film "The Wizard of Lies", der handler om Bernie Madoff, den nu fængslede finansmand, der med andre folks penge opbyggede et finansielt korthus (et såkaldt "Ponzi scheme") og snød for op mod 50 mia. dollars. Madoff var ansvarlig for at udnytte og snyde almindelige mennesker for hele deres opsparing. Han blev senere idømt 150 års fængsel. 

Jeg har det lidt ambivalent med den slags historier. For jeg er med på, det er Hollywood, og jeg er med på, historien er spændende, hvilket er grunden til at filmen kan tiltrække så store skuespillere som De Niro og Michelle Pfeiffer. Men jeg synes, der er en tendens til, at der sker en forherligelse, måske ikke af personerne, men enkelte karakteristika ved de personer, der skildres.

Denne forherligelse indtræder ofte lidt forskudt. Efter et par år, har offentligheden glemt al ballade, sorger og pinsler. Og så begynder forherligelsen. 

Dyrker vi psykopaterne?

Jeg er klar over, at HBO selvfølgelig ikke kan lave en 1,5 times film med De Niro i rollen som en revisor i Brønshøj, der passer sit arbejde i 40 år, følger alle regler til punkt og prikke og kun drikker kildevand fredag aften. Den ville nok ikke trække helt så mange seere. Men der er noget med slags ”Madoff-historier”, der ofte - når bølgerne har lagt sig, og folk er kommet videre - ja, så vender stemningen, og man begynder i stedet at dyrke udvalgte karakteristika ved de pågældende personer. 

For nylig hørte jeg sågar en sang i radioen om Stein Bagger. Og nej, den handlede naturligvis ikke om de psykopatiske træk, svindel og humbug. Den forherligede den kriminelle. Og sådan kan man sikkert blive ved med at finde eksempler. 

For det handler om at være kompromisløs, benhård og gå til grænsen - gerne over, ikke?

Ville du forhandle med en bulldog?

Grunden til, jeg bringer det op, er også, at jeg selv er begyndt at lægge mærke til en lignende tendens, når folk skal vælge advokat. Her vælger nogle klienter advokater udelukkende ud fra hvem, der har ry for at være tough, kompromisløs og kynisk. 

Jeg læste for nylig sågar en beskrivelse i avisen af en advokat, der blev betegnet som en aggressiv bulldog i forhandlinger. En bulldog? Ville du virkelig have en bulldog til at føre din sag og forhandle på dine vegne? For man skal tænke på hvilke forventninger, man skaber hos modparten. Hvis de kender dit ry som kompromisløs bulldog, ja så løber de altså ikke skræmte væk. Tværtimod. De forbereder sig til tænderne og bliver endnu mere opmærksomme på, hvor mange indrømmelser og stik, de kan tage hjem. Og de eneste, der med sikkerhed vinder på det, er advokaterne, der kan fakturere nogle flere timer, eftersom processen bliver langvarig, da de ikke kan blive enige med modparten. Og ofte ender det med en retssag, som er dyr og langvarig.

Så mit spørgsmål er blot, om vi som samfund har en tendens til at forherlige personer, eller i hvert fald karakteristika ved personer, som vi egentlig godt ved er nedbrydende for samfundet? Eller er det mig, der bare skal slappe af, hente popcorn og nyde underholdningen på HBO?