Hvor mange procent neandertaler er du?

Det amerikanske firma’23andme’ har netop, som de første i verden, fået de amerikanske myndigheders godkendelse på, at deres ’hjemme-gentest’ er valid og kan afsløre din risiko for specifikke sygdomme som f.eks. Alzheimers og Parkinson. Så nu kan du sidde i din stue og spytte i en plastikbeholder og efter 2 uger kende din risiko for Parkinsons, dit potentiale som hurtigløber samt som bonus-info få at vide, hvor tæt du er beslægtet med neandertalerne. Lokker det?

Hvad er det nu, en gentest er?

Vores gener findes i kromosomerne og er opbygget af DNA. Populært sagt er DNA bogstaverne, og generne er ordene, som kan omsættes til menneskelige legoklodser. Hvert menneske har ca. 20.000 gener, der indeholder opskriften på proteiner. Nogle gener koder for en specifik egenskab (fx brune øjne), men langt de fleste egenskaber og sygdomme skyldes en kombination af mange gener og miljø-påvirkning. Gentest er omgærdet af vilde visioner om fremtidige skræddersyede behandlinger til det enkelte individ. Og indenfor specifikke sygdomme anvendes gentest da også allerede til at udpege patienter med en særlig høj risiko. 

 Virker gentest?

Men der er grænser for, hvad en hjemme-gentest kan fortælle dig. Problemet er, at de fleste sygdomme ikke kun afhænger af ét gen. Mange komplekse sygdomme startes af en del af genet, men standses af en anden. Disse ’stop and go’- kodninger har vi ikke styr på endnu. En gentest kan altså afsløre risikoen for sygdomme, men ikke afgøre om sygdommen bliver udviklet. Type 2 diabetes er et godt eksempel på det. En gen-analyse vil afsløre, om du har 10% øget risiko for type-2 diabetes. Men hvis vi ved, at én af dine forældre lider af type 2 diabetes, kan vi på forhånd forudsige en øget risiko på 25-40%, og hvis begge dine forældre har det, ja, så stiger risikoen til hele 50-80% risiko. Med mange sygdomme er det altså stadig langt nemmere (og billigere) at kaste et blik på dine forældre og deres sygdomme, for her kan du se resultatet af  kombinationen af dine gener.

Ændrer en gentest vores adfærd?

Hjemme-gentests som 23andme har vakt stor bekymring mange steder. Skeptikerne har især hæftet sig ved, at det er svært at forstå en 17,4% øget risiko for Parkinson – og da der ikke er så mange forebyggelsesmuligheder, kan visheden om den øgede risiko kun føre til større angst og flere bekymringer. Men noget overraskende lader det ikke til, at gentest ændrer vores adfærd overhovedet. Et nyt engelsk studie fra 2017 viser, at vi får taget en gentest, læser de forskellige risici, og glemmer det hele igen, hvis vi ikke på forhånd har en familiehistorie, som bekymrer os.

Bør du få foretaget en gentest?

Hvis din far er død af en pludselig og uventet hjertesygdom, eller din mor og mormor har fået ovariekræft i en meget tidlig alder, så kan det være en rigtig god ide at diskutere muligheden for en gentest med din læge. Men 23andme og de mange andre udbydere af gentest taler nok i virkeligheden mere til det forunderlige og fornøjelige ved at kende sine gener – end det egentligt videnskabelige. Godt nok kan du få testet risikoen for Parkinson, men du får samtidig også svar på, om du har en høj risiko for mono-øjenbryn og som nævnt et præcist tal på, hvor tæt du er beslægtet med neandertalerne….. og det kan jo være en meget god isbryder til de fleste middagsselskaber.