Advarsel: Hop ikke på "stop verden"-vognen

Vi bliver bombarderet med, at verden er kaotisk og udviklingen ude af kontrol. Brancher bliver ’disrupted’, og din nye kollega er nok en kold robot. Ikke en gang landegrænser er sikre, så vi oplever politisk protest, hvor folk stemmer på populister, der lover verden af i går i form af Brexit, jobs i kulminer og grænsebomme.

Stop-the-world-tanker vinder frem. ”Verden har brug for nogen, der vedligeholder den”, lød overskriften i Kristeligt Dagblad (31. Marts 2017). Artiklen omtalte’The Maintainers’, som er en amerikansk konference med kritisk fokus på innovation og ’constant change’. Endnu en protest mod udvikling.

Det kan simpelthen ikke betale sig og giver ikke mening at være så optaget af konstant forandring, var budskabet fra flere eksperter i f.eks. IT systemer og teknologi historie.

Pyhhh ha, så kan vi  vel ånde lettet op og slentre videre i det kendte hamsterhjul. Nu kommer anerkendelsen til de mange, der får hverdagen til at snurre. ”Velfærdsstatens vedligeholdere som sygeplejersker, politibetjente og skolelærere”, fremhævede professor Andrew Russel, Suny Polytechnic Institute, New York i sin omtale af konferencen.

Protest over farlig skelnen

Protest, for sådan ser verden da ikke ud. Arbejdsdelingen er jo ikke sådan, at nogen af os kun er innovative, mens andre af os gentager gårsdagens rutiner. Tag nu ’velfærdsstatens vedligeholdere’, som professoren nævner. Det er fag, hvis arbejdsmetoder, værktøjer og resultater er i fantastisk udvikling.

Teknologi har i ekstrem grad ændret politiets arbejdsopgaver, både fordi kriminaliteten udvikles og f.eks. flytter over på nettet, men især fordi videnskab og innovation giver enorme fremskridt for arbejdsmetoderne. DNA test har øget retssikkerheden og reduceret efterforskningsarbejde enormt. Computere har muliggjort analysearbejde af enorme datamængder, så alt fra overvågningsmateriale til fysiske fund af fingeraftryk bliver bearbejdet med lynets hast.

Specialiseringen indenfor sygeplejen er resultat af samme teknologiske og videnskabelige udvikling. I dag skal en sygeplejerske vælge fagligt speciale, fordi omfanget af viden og metoder er øget så markant de seneste 30 år.

Skolelærerens arbejde er også langt mere sofistikeret i dag, for nu ved vi så meget mere om hjernens udvikling og indlæringsmetodernes betydning, at vi er holdt op med at tæve urolige drenge til ro bagerst i klassen. Vi ved, at de ikke bare er uartige og dumme, men har brug for andre stimuli. Lærerens værktøjskasse er enorm, netop fordi udvikling af fagområdet giver konstant forandring.

Forandring er logisk

Enorm forøgelse af faglig viden og konstant udvikling af nye arbejdsmetoder kombineret med fascinerede teknologiske innovationer har jo logisk nok konsekvenser for vores arbejdsliv. Derfor oplever vi konstant forandring.

Organisationsstrukturen bliver løbende indrettet efter nye arbejdsprocesser. Faggrupper bliver trængte, men nye kommer til. Samarbejdsformer ændrer sig i takt med, at teknologi ændrer på vores muligheder for at kommunikere. Der er vældigt gode grunde til, at man kan opleve konstant forandring i sit arbejdsliv.

Vild med forandring

Kravet om konstant forandring kan opleves belastende. Men løsningen er ikke at hoppe på tanken om at melde sig ud og hævde at være ’vedligeholder’. Eller på det personlige plan ’Stå fast’, som en meget dansk populær bog foreslog sidste år.

Løsningen er efter min erfaring at insistere på retten til at deltage i udvikling. Fagforeninger skal sikre vores muligheder for at være med i udviklingen, fremfor at forhandle vilkår der bare midlertidigt beskytter os mod de uundgåelige konsekvenser. Fra toppen skal alle ledere lære at involvere resten af organisation i beslutningsprocesser. Opgiv den selviscenesættende interne markedsføring for at ’sælge’ strategier og de banale skueprocesser om involvering i beslutninger, der er truffet. Erfaringer viser, at det jo bare skaber modstand og stress på arbejdspladsen.

Så hop ikke på, at løsningen er at melde sig ud. Mennesker er vilde med forandring. Så længe vi oplever, at det er udvikling. Sådan har det været, siden vi lod neanderthaleren sidde tilbage i hulen for at vedligeholde verden af i går.