Kom i mål & hav mod til at se fremtiden!
”Alignment handler om at spille sammen og afstemme strategiske ambitioner og indsatser på tværs af funktioner. Om bevidste aftaler om konsekvenserne for såvel mindset, kultur og handling.”
Sådan står der på én af de første sider i Lars H. Nielsen’s nye bog ” Winning Through Alignment in Leadership”, og det kan synes så elementært, at det er unødvendigt at skrive i en bog til ledere. Alligevel rammer det hovedet på sømmet ift. én af de største udfordringer i mange komplekse organisationer, nemlig at den samlede ledelse i fællesskab ejer strategien; går i samme retning; kommunikerer det samme rationale og sikrer forankringen fra øverste til nederste trappetrin.
Ingen værdi uden mennesker
I en årrække er der i ledelseskredse blevet talt om vigtigheden af en robust strategi, som både rummer innovation, de rette forretningsmodeller og teknologi. Uanset hvor god og gennemarbejdet en strategi er, har den ingen værdi uden mennesker!
Netop bogens fokus på at binde mennesker ind i processen er årsagen til, at jeg vælger at omtale den her. På den måde adskiller den sig nemlig fra en lang række andre bøger med samme emne, og jeg glædes over en forfatter, som tør sætte ord på, at nærhed og opmærksomhed er vigtigt; at du får det, du giver; at mennesker skal mødes, der hvor de er; og at ledere skal turde lytte til deres intuition.
Buskørsel med bind for øjnene
Alt for ofte har jeg i strategiprocesser oplevet forvirring mellem - og sammenblanding af - strategiske indsatser, aktiviteter, midler, mindset, kultur, mål og KPI’er. Dertil kommer en tendens til at strategier bliver alt for komplekse og omfattende – ikke mindst fordi villigheden til at foretage fravalg er langt mindre end ønsket om at vælge til.
Resultatet er strategier, som er vanskelige at kommunikere for den øverste ledelse, og som dermed aldrig bliver forstået af den øvrige organisation. I sådanne tilfælde er strategiens værdi mildt sagt begrænset, og organisationens ledere må have følelsen af at sidde ved rattet i en bus uden at kende ruten samtidig med, at de har bind for øjnene.
Styrken ligger i enkelheden!
Eksekveringsevne og fleksibilitet
Lars H. Nielsen's nye bog viser med gode cases, at resultaterne kommer langt hurtigere, når ledelsen viser sammenhængskraft og høj eksekveringsevne. Personligt vil jeg da også foretrække en middelgod strategi, der eksekveres frem for en fuldstændig perfekt og fuldendt strategi, som ligger i skuffen bl.a. fordi den er umulig at kommunikere.
Derudover er det for mig afgørende, at enhver strategi er så tilpas fleksibel, at den kan justeres i takt med at virksomheden og dens omverden bevæger sig. Og netop den holdning gør det oplagt at runde af med endnu et citat fra bogen:
”Alene kan du ikke forudsige fremtiden, men fremtiden skabes af dem, der tør se den.”
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak